Først vil jeg starte med at sige, at det er dumt at køre påvirket. Uanset hvad det er du er påvirket af. Og at miste dit kørekort er din største bekymring tyder lidt på, at du ikke rigtigt har tænkt dig om. Hvad hvis du kører et barn ihjel eller en alene-mor med 2 børn, som derefter bliver forældreløse?
Jeg er lige glad med om den påvirkede bilist kører sig selv ihjel, det må man jo ligesom acceptere, eftersom man ved hvor meget risikoen stiger. Men at tage livet af andre, fordi man ikke lige gad gå de 2 kilometer hjem eller betale for en taxi eller blot sove hos sin ven er jo et mareridt. Jeg tør slet ikke tænke på det.
Selvom hash måske anses som værende rimeligt "mildt", så er det en af de ting jeg absolut ikke kan køre bil på. Når jeg kører 30 km/t føler jeg, at jeg kører over 100 km/t og jeg føler nogen gange at jeg "flyver" 1-2 meter over vejen i bilen. Samtidig er det fuldstændigt umuligt for mig at vurdere hvor hurtigt andre kører.
Der er dog et punkt, hvor jeg kan se at der opstår et "dilemma". Mange er afhængige af deres medicin (eksempelvis stærk smertestillende eller benzo) for at fungere og samtidig afhængig af deres bil for at komme på arbejde. Her efter nytår er reglerne blevet strammet, hvor man eksempelvis ikke længere må tage normale dolol og køre bil. Det skal være dolol retard eller andet slow release versioner. Det samme gør sig gældende for eksempelvis OxyNorm, som nu skal skiftes til OxyContin. Dog er der jo mange der får meget kraftige gennembrudssmerter, som skal behandles her og nu, og her vil en slow release jo ikke være noget værd, da det vil vare alt for længe inden den smertestillende effekt begynder. Mobilitet på det danske arbejdsmarked (og på alle andre arbejdsmarkeder for den sags skyld) er utroligt vigtigt, og det her kan altså gøre livet svært for mange. Jeg får udleveret depot medicin nu, og på mange måder er det rigtigt skønt, at man ikke behøves at tænke på at indtage dem så tit. Men det er et helvede, når man bare har brug for smertelindring her og nu. Selvfølgelig kan man bare selv bryde depoteffekten, men så kører man jo pludseligt "ulovligt", selvom jeg på ingen måde er påvirket medmindre jeg tager en kæmpe dosis. Desuden lider jeg af og til af kraftige angst anfald, hvor jeg plejer at få alprazolam. Jeg har endnu ikke snakket med min læge om hvad det kommer til at betyde. Men det kommer da givetvis til at betyde, at jeg er nødt til at blive hjemme de dage, hvor jeg er nødt til at spise benzo, da jeg så ikke må køre bil. Og tænk så på dem der får diazepam, med en halveringstid på (muligvis) helt op til 200 timer? Hvis der er nok der døjer med dette, kan det jo komme til at koste samfundet en betragtelig sum penge grundet mange flere sygedage. Selvfølgelig skal det holdes op med den risiko, der er forbundet ved at køre på det. Men mange der har taget deres medicin i mange år skal jo tage meget store mængder for at blive påvirket i den grad, der skader deres evne til at køre bil (tror jeg da). Jeg ved ikke om min reaktionsevne er forværret, hvis jeg spiser 50 mg tramadol. Men jeg kan i hvert fald intet mærke.
Til sidst vil jeg tilføje, at jeg har set at man kan købe en form for "mundskyl", som man kan skylle munden med, inden man sætter sig bag rattet. Dette skulle eftersigende være i stand til at snyde politiets nye ting de tester for narko med. Så selvom man har indtaget en af de ting barometeret normalt vil slå ud på, så vil dette mundskyl skjule det og barometeret vil vise at man er "clean". Om det virkelig virker ved jeg ikke. Jeg har ikke undersøgt det nærmere, men i hvert fald er det til at købe. Det kan jo så diskuteres, om det er dumt af mig at nævne det, når jeg tydligt er imod at køre påvirket, men ikke desto mindre er det en interessant diskussion.
Og jeg kan og bekræfte at politiet er begyndt at bruge dimsen uden for KBH. Har hørt om flere der er blevet stoppet i Aalborg og testet.
|