Hej derude
Min veninde og jeg har gennem et godt stykke tid røget en del hash nogle aftener om ugen, men altid hvad jeg nok vil mene er helt almindeligt hash - altså bare en brun klump, som vi nuldrer, mixer med ristet tobak og fylder i en cone.
Det skal lige siges, at vi ikke har så mange andre venner, der ryger, og at vi derfor er mere eller mindre "selvlærte", men har gennem tiden fulgt lidt med herinde i diverse forums, og derfra plus egne erfaringer kender lidt til det - dog ikke så meget, som vi nok gerne ville.
Men det jeg gerne vil frem til er, at vi nu på fredag skal aflevere vores srp, og har tænkt os at fejre det ved lidt ekstra selvforkælelse. Min veninde ved af erfaring at skunk giver en bedre oplevelse end det almindelige hash, vi plejer at ryge, og efter at have læst lidt på internettet ser det ud til at passe.
Men... min viden om skunk er som sagt minimal, og jeg har derfor lidt spørgsmål. Jeg har prøvet at kigge lidt rundt herinde efter svar, men synes ikke jeg kunne finde nogen konkrete svar, og håber derfor nogen har tålmodigheden til at hjælpe mig/os

1) Hvordan er konsistensen i forhold til den almindelige hash, vi plejer at ryge? Min opfattelse er, at når man ryger skunk, så er det tørret plante, der nulres til klumper og for det meste blandes med ristet tobak. Tager jeg fejl? - og hvis jeg gør, hvad skal vi så stille op?

2) Hvordan skal det doseres? Normalt putter vi nok omkring 0,5-0,8 g. i en joint (
tror jeg - vi er ærlig talt så store noobs, at vi ikke engang har styr på det, men man kan jo altid rulle en ekstra..

)
Håber der er en venlig sjæl derude, der kan hjælpe os, så vi kan få fejret vores kommende frihed

Vil også meget gerne høre om hvordan I oplever forskellen

På forhånd tak!