Bluevision skrev:
Men har overvejet at selv ryge en joint inden aften er omme og se om jeg overhovedet falder i søvn???
Min interne jury (ham djævelen og hende englen) er lidt uenige om spørgsmålet.
På den positive side er at hash har et "downer" aspekt, og det har en tendens til at gøre én træt. Samtidig kan hashen hjælpe til at alle ens bekymringer og fastlåsthed i de mentale bekymringer forsvinder i rusen. Man kan såmænd også ryge sig så meget ned, at man går ud som et lys. Det er ikke helt ulig folk, der tager sig en night cap eller 5
På den negative side føler jeg, at det påvirker ens søvn på en subtil, men alligevel mærkbar måde. Det ændrer - tror jeg, formoder jeg - kvaliteten af søvnen og det er som om man ikke sover helt så effektivt - men oplever nemmere at gå lidt rundt i en tåge næste dag
som om man har sovet de magiske 4 timer og vågner op og synes man er udhvilet. Set i det lys er det måske bedre ikke at ryge lige op til der hvor man skal sove - men ryger man midt på aftenen kan det jo gå ud over familieliv og ens andre gøremål. (Der er nogen, der vil kalde det at være bagskæv. men jeg har oplevet den samme følelse efter kort nattesøvn uden hash.)
Jeg har også i forummet "medaljens bagside" (og andre steder) set mange, der bruger hash som sovemedicin og bliver afhængige af det, og når de så endelig ikke ryger, så sover de virkelig dårligt fordi deres hjerner har vænnet sig til at være beruset. Jeg kan ikke se noget galt i at snuppe en joint i ny og næ for at komme ned på jorden, men konstant medicinering ... well, det er lidt på eget ansvar.
Mit bud er at du har stress, og at din dagligdag er en ubehagelig belastning for krop og psyke. Det er selvfølgelig en mulighed at springe over hvor gærdet er lavest med medicinering. Det er blot næppe den bedste langsigtede strategi. "Go home an re-think your life" ... og al den slags crappy clicheer. De fleste gør det dog ikke, fordi det simpelthen er marginalt sværere end at bruge rusmidler.