Esrarli_Gözler skrev:
Jeg skrev jo også at hvis du ikke kan fungere pga af dit forbrug,så har du et problem.Men et forbrug og et misbrug skifter fra person til person.Det burde være lysende klart for alle.
Hvad hvis du ikke fungerer uden dit "forbrug"?
Desuden har jeg kendt mange der ryger og passer deres ting, men du svigter så dig selv på mange andre punkter. Som regel kommer man ikke ud nok, møder ikke nye mennesker etc. Det bliver i det hele taget svært at tage ansvar for meget andet end lige det nødvendige.
Fælles for alle jeg har kendt som har røget dagligt, inkl. mig selv, er at når "forbruget" stopper, begynder det stille og roligt at gå op for en at man har kørt i den samme rille. Måske passer du dine ting som du skal, fint. Men du udvikler dig ikke. Du går ikke nye veje. Du går og har dine egne små idéer om hvordan det hele hænger sammen, og det finder du ro i. Du har skabt dig en identitet som ikke ændrer sig før du kvitter hashen.
NÅR du har droppet det, går det lynhurtigt op for dig at, hov, nu har jeg ikke den joint at gå hjem og hygge om. Nu er jeg færdig med dagens pligter, nu har jeg tid til mig selv og skal slappe af.. hvad så?
Jeg synes ærlig talt at det er en slags falliterklæring at bruge så meget tid på at ryge hash. Du har kun ET liv! Hvad med at gå ud og score damer? Gå i byen på en onsdag! Start til en kamp sport, løft noget fucking jern. Fint du kan passe dit arbejde, who cares? Mød nogle nye mennesker.
Hvis du ikke mener du har et misbrug, så synes jeg da at du skal stoppe med at ryge. For din egen skyld. Lige pludselig er hver dag en NY dag, og du kan gå i gang med at leve dit liv. Det er en helt sindsyg energi du pludselig får dig.