Hyggelig tråd:)
Jeg synes jo generelt det er ret fantastisk at ryge en god joint, men min bedste oplevelse var for nogle år tilbage, da jeg en ellers ret fredsommelig sommerdag blev skudt meget langt ud i galakserne.
Jeg er ikke en "hard-smoker" og jeg har generelt meget let ved at få stærke trips og visuelle forandringer.
Nå, min absolut mest legendariske ryge-oplevelse må have været en dag i juni tilbage i 2006. Jeg boede dengang hos min bedste ven i hans kollegie-værelse på Amager med udsigt over fælleden.
Dagen startede med at jeg købte ind til årets Roskilde Festival, som var 2-3 dage senere.
Jeg fik købt et gammelt luset telt og en gigantisk pose skunk fra Christiania.
Min ven var på arbejde hele dagen og aftenen, så jeg besluttede mig for at teste mit nyindkøbte tjald. I ved, for lige at sikre mig, at det var værd at slæbe hele den lange vej til Roskilde, ik;)
Jeg begynder at rulle, og som de fleste rygere nok kendere, så når man til et punkt, hvor man skal tilsætte tjalden. Den sjove del. Og man ender næsten altid med at putte lidt ekstra i, og denne gang var ingen undtagelse, bortset fra at jeg virkelig gav den gas. Der var stort set ingen tobak i, og jeg røg generelt ikke særlig meget dengang.
Jeg sætter dejlig musik på anlægget, jeg husker ikke helt bandet, men det var sikkert noget psykedelisk pop af en art.
Jeg tænder op, og jeg mærker allerede ved første sug, at det bliver en vild ryge-tur. Min krop føles ekstremt behagelig og let som en ballon i en lækker forårssol.
For hvert sug, jeg tager stiger intensiteten og jeg beslutter mig for at ryge hele jointen på én gang, selvom jeg egentlig nok havde regnet med at dele den op i nogle flere omgange.
Lidt efter lidt bliver mine tanker utrolig kringlede, men min lethed i kroppen sætter sig også på mine tanker, så alting giver stadig mening for mig. Hvis man havde optaget min hjerne på bånd, ville en ædru person nok synes jeg var rimelig mærkelig.
Altså, spørgsmål om hvordan kosmos og verden er skruet sammen, både politisk, men egentlig mest filosofisk, begyndte at give klar mening for mig.
Jeg begyndte at visualisere alting, og da jeg læner mig op af vinduet med næsen presset op mod ruden, kan jeg med ét præcist forestille mig, hvordan kosmos ser ud. Hvordan den mekanisme fungerer. Det er noget som er helt umulig for mig, at forklare nærmere, men jeg kan stadig nemt visualisere kosmos den dag idag.
Jeg begynder at se 4-dobbelt og slør, der bevæger sig, så jeg lægger mig ned i sengen og lukker øjnene.
Her oplever jeg både 3D-computerspil, hvor jeg var alle karaktererne, og disse sports-agtige spil udvikler sig til nogle helt absurde visuals, som i øvrigt fortsatte med åben øjne.
Jeg så hele mit liv omkring mig i et kæmpestort perspektiv - det kørte simpelthen forbi mig på en skærm foran mig.
Alle mine visuals ændrede sig på et tidspunkt til min far, som så ekstremt fjollet ud, nogle gange røg der en lagkage i hovedet på ham. Men det var fantastisk sjovt og mærkeligt.
Jeg røg mere og mere ind i et slags hjul, hvori jeg kørte rundt i min egen krop. Op og ned, ind og ud af mine blodårer, og jeg kunne f.eks. mærke min næse med min storetå. Faktisk kunne jeg mærke alle mine kropsdele med en anden kropsdel. Temmlig syret at mærke hvordan det ville være, hvis mit underben var inde i min gane, eller hvis min tunge var indeni min ryg.
Hjulet kværnede rundt, og det føltes som en blanding mellem en syre-verden, et 3D-computerspil og mig selv på 3 gram svampe. Jeg var overvældet, men til sidst anede jeg slet ikke at jeg var et menneske længere. Jeg var en del af noget meget større, en eller anden form for energi af bevidstheder. Min krop var blot et skjulested for min bevidsthed.
Dette "hjul" eskalerer helt sindssygt, og det er som bl.a. en tunge slikker rundt omkring min mund, samtidig med at jeg får nogle ekstreme associationer, alle tanker forvandler sig på et splitsekund til noget, som har en eller forbindelse til dét, jeg netop tænkte på, og det går virkelig hurtigt. Og det foregår i levende billeder. Som på LSD, faktisk.
Jeg føler at jeg flyver rundt som alle mulige brikker med kameraer som øjne, og de flyver alle sammen ind i min mund, og jeg kan føle, hvordan det ville være, hvis jeg virkelig var inde i min egen krop og fløj rundt og tjekkede alting ud.
Det føles af og til også som om, en motorsav savede mit ben af. Ikke rigtig ubehagelig, men mere mystisk. Sådan helt hurtigt. Haps. Og "hjulet" laver også nogle besynderlige ting med mine tænder; det føles som om de danser inde i min mund.
Efter at have væltet rundt i noget, der føltes som mange timer - eller måske egentlig bare 5 sekunder - min tidsfornemmelse var ikke-eksisterende - rejste jeg mig til sidst op fra sengen. Solen var ved at gå ned, og der var den smukkeste solnedgang udenfor. Jeg stod og kiggede og mærkede en helt speciel energi. En guddommelig energi. Jeg følte faktisk at jeg stod og så Gud (selvom jeg betragter mig selv som ateist, eller i hvert fald agnostiker). Det var helt utroligt.
Min krop og bevidsthed fyldtes med en helt enestående ro og afklarethed med alting.
Jeg stod længe og betragtede verden udenfor, og da solen var gået ned og jeg havde siddet og efter-trippet i en kombination af stor lykke og helt enorm undren over, at jeg kunne komme så langt ud i galakserne ved at ryge en joint, kom min ven hjem.
Vi hygge-snakkede og tog ud og grillede en aubergine og kastede en frisbee på græsset i skumringen.
En fantastisk afslutning på en helt afsindig god ryge-oplevelse:-)
Så jo, man kan godt "se farver" på joints, jeg er et levende bevis.
Glæder mig til at høre flere historier fra jer andre
