Forskere skal granske dansk hampdyrkning

Inden december skal 300 anonyme hampedyrkere fra grenen til grænsen helst have reageret på et nyt forskningsprojekt om rusmidler

Rydningen af Christianias åbne hashmarked har medført, at miljøet omkring salg af cannabis er blevet hårdere.

Dyrkning af dansk pot bliver nu genstand for et internetbaseret forskningsprojekt igangsat af Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet.

Alle nuværende og tidligere hampdyrkere kan - med løfte om fuld anonymitet -klikke sig ind på et spørgeskema og besvare 50 spørgsmål, deriblandt avancerede som f.eks. "Hvor mange gram rygeklart cannabis fik du i gennemsnit pr. plante ved din sidste høst?".

Dyrkerne kan også graduere værdien af ni forskellige "fordele" ved hjemmedyrket cannabis samt redegøre for, om eventuel gødning har været biologisk, kemisk eller begge dele.
Indblik

"Ideen er at få indblik i, hvad der foregår i Danmark på et større område, som er blevet kriminaliseret," siger lektor Vibeke A. Frank fra centret.

Fra 2004 har det kostet 2.000 kroner i bøde, hvis politiet finder cannabis eller cannabis-rester på en person.

Sammen med rydningen af Christianias åbne hashmarked har det medført, at miljøet omkring salg af cannabis er blevet hårdere. Og det kan have ført til, at flere dyrker selv for at undgå kontakt til pushere.

"Vi spørger, hvorfor de dyrker, hvor de dyrker, hvordan de dyrker, hvem dyrkerne er, hvor meget de tjener, hvilken uddannelse de har osv. Dermed får vi viden om en sandsynligvis ret stor gruppe borgere, hvis handlinger er kriminaliserede og derfor henligger i en gråzone," forklarer Vibeke A. Frank.

Hun bliver ikke overrasket, hvis den danske undersøgelse peger i samme retning som tilsvarende undersøgelser fra andre europæiske lande, nemlig at hampdyrkning og hjemmedyrket cannabis ofte indgår i sociale relationer og dermed har tråde til værdier som fællesskab og socialitet.

"Det er et helt andet bidrag til debatten end den, der ofte fremstilles, hvor cannabis primært sættes i forbindelse med lyssky skunk-farme og et hårdt kriminelt marked," siger hun.

Erfaringsmæssigt er langt de fleste hampdyrkere samtidig brugere. En belgisk undersøgelse har således vist, at kun to procent af dyrkerne alene dyrkede for medicinske eller afsætningsmæssige grunde.

Gråzone

- Hvad kan et sådant projekt bruges til?

"Jeg vil gerne understrege, at vi selv har sat dette projekt i gang, fordi vi ønsker en belysning af en gråzone. Hvad andre så vil bruge det til, kan vi ikke blande os i."

- Vil resultatet kunne bruges i en argumentation for legalisering?

"Altså, jeg har ingen ide om, at cannabis skal legaliseres. Men hampdyrkning er et socialt fænomen, som ikke bare forsvinder, fordi det er forbudt. Vi spørger til hampdyrkernes holdning til en række spørgsmål, deriblandt også legalisering eller regulering af cannabis. I Belgien er det således tilladt at dyrke op til tre hampeplanter til eget forbrug."

"Hvis der kom en legalisering, så ville der under alle omstændigheder også skulle være tale om regulering, således at unge - lige som på alkoholområdet - kunne rådgives om en, hvad skal man kalde det, god stil i forhold til cannabis. Nu får vi så input fra en gruppe, som har et førstehåndskendskab."

Forskningscentret har sat 300 besvarelser som minimum for, at projektet er tilstrækkeligt validt, og foreløbig er man halvvejs.

Inger Sundsvald

6. oktober, 2008 #

Spændende!

Håber så også at man forsker i, hvad det kan have for konsekvenser for passive rygere.

Skulle jeg nogensinde få lyst til at prøve, så vil jeg gerne vide om min kat kan tage skade.

Det er vel det mindste man kan forlange af forskning for offentlige midler.

Hej xxxxx

Jeg skriver til dig, fordi du på et tidspunkt har besvaret vores
spørgeskema omkring dyrkning af cannabis. På dette tidspunkt gav du os
lov til at kontakte dig med henblik på at interviewe dig i januar og
februar måned.

Jeg vil derfor hører om du stadig er interesseret i at deltage i et
interview. Interviewet varer ca. 1 – 11/2 time, og kan foregå i dit
hjem, eller et andet sted, alt efter hvad der passer dig bedst.

Du vil udadtil fremtræde helt anonymt i undersøgelse, og de
oplysninger, du giver til Center for Rusmiddelforskning, vil blive
behandlet fortroligt. Oplysningerne vil komme til at indgå i
gruppemæssige sammenhænge, hvor enkeltpersoner ikke kan genkendes.

Det er naturligvis frivilligt, om du vil interviewes. Vi håber dog
meget på at du vil hjælpe os, da det vil være meget værdifuldt for os.

Hvis du stadig er interesseret i at deltage i et interview, må du
gerne skrive tilbage på denne mail, med hvilke dage du kan blive
interviewet i perioden den 26. januar til den 27. februar. Du må også
meget gerne angive cirka tidspunkter for hvornår du kan på dagen. Jeg
vil vende tilbage med en dato for interviewet hurtigst muligt efter du
har givet dit svar med mulige datoer.

Ligeledes må du også gerne oplyse hvor du gerne vil at interviewet
skal foregå. Det kan enten være hjemme hos dem selv, på Center for
Rusmiddel forskning i Århus eller København. Det kan også lade sig
gøre at leje et lokale tæt på din bopæl, hvis det er at foretrække for
dig.

Du kan kontakte mig via e-mail eller på tlf: 22 36 06 52. Jeg er ikke
at træffe på telefonen fra den 17. januar til den 24. januar.

Hvis du omvendt skulle have fortrudt, må du meget gerne give lyd fra dig.

De bedste hilsner

Louise Nielsen
Forskningsassistent
Center for Rusmiddelforskning

Jeg er stadig usikker på hvor forsvarligt/gavnligt jeg synes det ville være at møde op. Da slet ikke invitere dem hjem, er du gal!