Jack Pot skrev:
Pot er svagt, og der skal derfor en del i. Dette giver meget smag. Skunk afgiver ligeledes en kraftig smag. Så den gyldne middelvej vil jeg sige er hash.
Når man bager med pot, eller skunk, har man en alletiders mulighed for at fjerne den bitre smag urten kan ha', når den f.eks. er bagt i en kage. Det er en metode som ikke særlig mange benytter sig af, men som jeg har brugt de sidste 20 år. Jeg ser stort set kun opskrifter der putter græsset direkte i dejen/maden, eller direkte i smøret(eller andet fedstof), uden at ''rense'' det først.
Jeg renser som sagt mit urt først , og det har 2 store fordele. For det første forsvinder den bitre smag helt, hvilket fører til fordel 2, som er at man så får mulighed for at presse mere THC ned i en lille mængde mad, og stadig ha' et produkt, der er til at holde ud at spise. Jeg laver f.eks. nogle små pebernødder som har den samme styrke som ca. et gram skunk, så ofte er en halv pebernød nok. Og fordi du kan nøjes med at spise sådan en lille mængde mad for at få dit THC, vil du hurtigere blive høj, og tiden fra du begynder at mærke det til der er fuld trip er kortere. Det er klart at kroppen hurtigere kan fordøje en pebernød på 5 gram, end et stykke brownie på måske 200 gram.
THC er IKKE vandopløseligt overhovedet. På et tidspunkt læste jeg en beskrivelse af hvor lidt THC kan lide vand, og det er så lidt, at der ikke er mange lignende stoffer, der er lige så lidt villige, til at opholde sig i vand, som THC er. Og det faktum kan man udnytte. Jeg har som sagt gjort det i mange år, og har eksperimenteret med hvor langt jeg kan presse den med hensyn til at koge pot i vand uden at miste styrke. Og jeg har fundet ud af af selv trim, eller pot der har været grinded, eller sågar pot der har været grinded og vaporized, kan jeg rense ved at koge i vand, uden at miste styrke, fordi cannabinoiderne hellere vil klamre sig til blad/blomster delene, end at flyde i vandet. Så alt pot/skunk kan altså koges til det ikke længere giver grøn farve i vandet. Det er som regel 4-5 gange jeg hælder vand på urten, varmer det til det koger, hælder vandet fra, og gentager. Hvis man gør det med det fineste skunk, og derefter laver en meget stærk skunksmør med det rensede urt, kan man lave kager så stærke som nævnt. Hvis man renser vaporized skunk med denne metode, får man en fantastisk karakteristisk ristet smag i sin mad/kage. Selvom man renser, vil smagen i sidste ende også være afhægig af hvilket materiale man har at arbejde med, for naturligvis vil man kunne lave mere stealth,stærkere,og mere velsmagende kager med gode lysegrøne skunkskud, end man kan med de extremt mørkegrønne blade, der blev tilovers fra udendørs høsten.