Jeg har faktisk længe tænkt på at springe ud af skabet mht. min familie da jeg er træt af at skulle skjule det. Nu er jeg kun en lille purk på 18 somre som stadig bor hjemme. Har I nogle gode råd hvis man vil springe ud?

Har nogenlunde samme problem som Chanders, selvom mit forbrug ligger på 1 gang om måneden ville de stadig se mig som en dum misbruger af cannabis men hvad de ikke ved har de ikke ondt af. Det er kun mine familie der har det på den måde og ikke mine venner. Og det er kun baseret på udvidenhed, jeg spurgte nemlig lidt diskret om hvad de syntes om cannabis. Og de sagde det brændte hjerneceller af og hvis man ryger det bliver man bunden af samfundet og total dum. Jeg skulle ellers til at sige at mit forbrug lå på MAX en gang om måneden men valgte så at holde det for mig selv.

Og jeg synes det er så irriterne at jeg skal have SYGE paranoia over at komme skæv hjem fordi jeg har røde øjne. Jeg er blevet busted før og jeg kan love dig en røvfuld jeg fik de sagde hvis jeg gjorde det igen ville jeg blive smidt ud hjemmefra. Så fra nu af sover jeg altid hos en ven. Der var en gang hvor jeg overvejet at overnatte i skoven fordi jeg ikke havde noget sted at sove men min superdejlige veninde ringede og sagde at jeg godt kunne sove hos hende hvis jeg var væk tidligt om morgenen så jeg sov derovre og satte min mobil til kl 7. Og imens hun stadig sov fik hun lige et kys på kinden og så var jeg ellers væk. Damn det er dejlig med sådan nogen venner.

Skabsryger og skabsryger... ud af en forsamling kan jeg sgu næsten altid udpege hvem der er nede med den fede, så jeg ved hvor jeg skal være åben omkring det og hvor jeg skal holde det for mig selv.

Omkring det at ryge i det offentlige rum, så gør jeg det åbentlyst til koncerter og festivaller. Andre steder, f.eks. når jeg er i byen, går jeg afsides. Men det er altsammen kalkuleret i forhold til risikoen for at løb ind i ordensmagten.

Så jeg føler mig alt i alt ikke som skabsryger, jeg gider bare ikke balladen.