Psychedelia.dk

Jeg spørger fordi jeg selv har haft rigtig gode erfaringer, om end relativ få, med stoffer som meskalin og lsa.


Jeg er dog bange for at jeg måske forherliger disse stoffer mere end hvad godt er. I mine øjne er der noget næsten helligt over dem; de kan få en til at se ting som man ikke så før både på højt og jordnært plan, og har (det er jeg 100% sikker på) hjulpet mig med at indse vigtige ting om mig selv og om hvordan jeg skal forvalte mine ressourcer og tkle hvisse udfordringer. Desuden er der det rent underholdningsmæssige perspektiv i det; de åbner simpelthen op for smukke og stærke oplevelser der ellers ikke er tilgængelige (det er jeg ligeledes sikker på), og synes at berige ens liv uden at kræve noget tilgengæld. Desuden skader psykedeliske stoffer ikke hjernen som amf, og coke, de gør bare en istand til at bruge sin hjerne på en anden og til tider bedre måde.

Nu er det så bare at jeg tænker at der må være en hage et eller andet sted og psychedelia.dk er det bedste sted at hente information om den slags. Desuden virker I jo som nogle flinke mennesker . Jeg ved at man må tage sine forholdsregler som psykonaut, lade være med at gøre det for ofte, samt at gøre det rigtigt (set og setting) og i de rigtige mængder. Alle disse kriterier opfylder jeg i reglen, og har da som sagt også fået næsten udelukkende gode ting ud af stofferne. Det er ihvert fald mit nuværende indtryk; men hvorfor er disse stoffer så bandlyst i offentligheden, hvorfor kender man så få der har taget psychedelics over en længere årrække og som fungere optimalt uden misbrug etc?

Er det mig der narrer mig selv ved at forestille mig psykedeliske stoffer som en eller anden "skjult skat", eller er det virkeligt sådan.

Jeg ville gerne høre om jeres erfaringer / tanker mht emnet; har I eller nogen I kender taget skade/blevet "beriget" af stoffer og har i selv planer om at fortsætte med at trippe et par gange om året til i dør?

Det var sådan set det; det skal i øvrigt bemærkes at denne tråd ikke tager udgangspunkt i tvivl om egen mental helbredstilstand fra min side, men mere søger svar på om det er fordelagtigt at blive ved med at trippe, hvis man ikke er indstillet på at ofre livskvalitet tilfordel for sjove trips.

God debat forhåbentlig!

Jeg har haft præcis de samme tanker omkring det som dig. Jeg føler også, at psykedelika er en total berigelse og en gave, som jeg kun får noget ud af og aldrig skal betale for, og det har også undret mig, om det nu også kunne lade sig gøre.

Jeg kan huske, at jeg bl.a. har haft tanker omkring for tidlig udvikling, hvor jeg har været nervøs for at komme for langt frem i mit syn på verden, så jeg måske blev for "oplyst" til at kunne befinde mig ordentligt med mange mennesker, men det har kun været mindre spekulationer, som jeg faktisk ikke tror på.

Jeg har overvejet, om jeg kan ende med at være i så meget harmoni med mig selv og verden, at ingenting betyder noget mere, og at jeg kan komme til at se så stort på alting, at jeg ikke gør noget ud af de små ting, og at jeg glemmer at smalltalke og lave fejl.

Jeg har også tænkt over, at mange mennesker påstår, at deres venner er blevet fuldstændig mærkelige, efter at de har taget mange psykedeliske stoffer... nogle får en tro og nogle overbevisninger, som støder andre væk fra dem, og det håber jeg da ikke vil ske for mig.

På den anden side er jeg ret overbevist om, at vi er rigtigt på den. Og jeg har gjort mig tanker om at trippe resten af livet. Jeg tror på, at der altid vil være plads til at låne en oplevelse i underbevidstheden, uanset hvor i livet man ender.

Psykedeliske stoffer har givet mig så meget, og jeg har intet negativt at kunne sige for mig selv. Har man lært at bruge dem, er man velsignet for evigt, som jeg ser det.

Man kan nemt komme til at forherlige psykedelika, især hvis man kun har oplevet den positive side af det, men man må aldrig glemme at psykedelika kan tage fusen på en ganske betragteligt.
Jeg har selv brugt psykedelika gennem en årrække og jeg har da ingen umiddelbare planer om at stoppe, da det giver mig nogle fantastiske oplevelser, som jeg ikke kan få på anden vis, men at sige psykedelika er uden en bagside er lidt for stort til mig.
I dagene efter et stærkt trip tænker jeg mere end normalt og det er ikke altid den bedste oplevelse. Det er dog ikke depressive tanker el.lign., bare flere tanker end normalt, gerne om 'livets store spørgsmål', hvis du forstår. Tankerne er bare ikke særligt givtige og bestemt ikke altid rationelle, de kan bare godt være lidt i vejen, hvis jeg har andre ting at koncentrere mig om.
Men det er egentlig ikke en reel gene, det kan bare godt være lidt forstyrrende at blive fanget i en tankerække om fx tidsparadokser, når jeg prøver at finde en fejl i et html-dokument. Værre er det ikke.
Det største problem jeg ser ved psykedelika er at det bestemt ikke er stoffer for alle og enhver. Man skal have styr på sin psyke for at bevæge sig ind i dette univers, men det ved man ikke om man har sør man har prøvet det, og allerede dér går det jo galt for nogle. Selvom set & setting er i orden, kan man nemt blive skræmt af den radikalt anderledes måde hjernen opfører sig på under indflydelse af et psykedelisk stof, og det er en ting der er svær at beskytte sig mod.
"Der må være en hage ved det" og det mener jeg er det at man ikke ved om man er klar, før man har prøvet, men noget reelt misbrugspotentiale eller andet i den boldgade kan jeg ikke se, for jeg synes at et godt trip holder længe, om man så må sige. Jeg har ihvertfald ikke lyst til at trippe igen det første stykke tid efter et rigtigt godt trip. Der kan nemt gå mange måneder imellem. Jeg kan slet ikke forestille mig at trippe hver weekend eller bare hveranden. Desuden skal stemningen bygges op over noget tid, for at jeg synes det er rigtigt godt.
Jeg kan ikke se et problem i at du (Moonage Daydreamer) mener du har fundet 'De Vises Sten', problemet opstår først hvis du glemmer at bruge det med respekt og fornuft og en god portion selvkontrol.
Der er gode ting at finde i psykedelika. Jeg har oplevet meget 'urolige' mennesker blive langt mere harmoniske efter et par trips, men det kan også nemt gå den anden vej, og for dem som det går den anden ej for, håber jeg bare de har et godt bagland der kan holde dem fra at gøre det igen.
Derudover tror jeg at grunden til man ikke hører så meget om folk der har brugt i lange perioder, er at det er så tabubelagt som det er i dagens Danmark, så dem der (med gode resultater) har brugt fx LSD siden 1965 og stadig gør det, går det meget stille med dørene. Det ville dog være rigtigt interessant at finde frem til disse mennesker, for jeg er overbevist om at der findes en hel del af dem her i landet.
Men de fleste stoppede nok igen i 60'erne og 70'erne, da det var så spirituelt præget, men uden den store substans for de fleste, da spiritualiteten langt hen ad vejen var en modedille der gik i sig selv igen.
Moonage Daydreamer: Jeg tror ikke du søger et råd omkring dit forbrug, men du får et alligevel
Så længe din brug af psykedelika beriger dit liv og ikke hæmmer det, kan jeg ikke se noget galt i at du bruger dem. Og jeg tror at hvis det begynder at hæmme dit liv og din tilværelse, så skal psykedelika'en nok vise dig det

Jeg har det helt på samme måde, der er tale om en skat, der åbner for noget helt eventyrligt i mennesker.

Samfundsstrukturer (og alle mulige andre strukturer) bliver i den grad latterliggjort af den psykedeliske oplevelse og derfor kan indtagelsen af dem næsten ikke andet end stå i opposition. Sålænge der eksisterer et organ der kan forbyde, så må hallucinogener næsten automatisk være genstand for forbud, kan det være anderledes?

Man frygter ikke længere kongen eller kirken når man selv har stået ansigt til ansigt med sin dybeste frygt på eksempelvis meskalin eller svampe.

Spanierne kunne ikke omvende de indfødte i Amerika til katolicismen sålænge de havde direkte kontakt med deres guder gennem deres planter. Derfor blev indtagelse straffet med døden. Man kan ikke kontrollere folk, der har kontakt med sig selv.

Jeg er først begyndt på de her ting godt oppe i livet og jeg tror, at urterne vil følge med mig resten af vejen, som gode venner og lærere. Ulempen kan være at planterne viser en aspekter af virkeligheden som er svære - eksempelvis afsløres falskhed og forstillelse hos andre menneesker let. Nogle ting bliver pludselig meget vigtige (naturen, at sætte sig i andres sted etc.) - andre bliver ligegyldige (farven på bilen, venneparret man så fordi man skyldte hinanden middage etc)

Tak for svarene. Det var nogenlunde de svar jeg havde håbet på. Jeg må indrømme at jeg leger lidt med tanken om et snarligt lsa trip, og jeres svar har afgjort bestyrket min teori om psy-stoffers positive virkning.


bare alle kunne trippe uendelig meget!

Hvis man nu ser bort fra de mentale påvirkninger fra psykedelika, hvor skadeligt er det så?

Hollandske rapporter har vist påvist næsten ingen fysisk ændring ved svampeindtag

Tidligere mente man at LSD ændrede arveanlæggene over tid. Det er vist blevet afkræftet, men et eller andet negativt (fysisk) må der vel være? Desværre.

Hvad med meskalin? Nok ikke noget nævneværdigt

Eller hvad med LSA? Det er ikke så kendt og der er ikke researched så meget om det. Hvad er max dosis? LD-50? Har ikke læst om nogen der har taget over 16, hvor jeg selv har indtaget 18 (med tolerance)
Efter jeg fandt sitet hvor det blev frarådet alt over 16 har jeg ikke taget sådan en dosis

Enlighten me please. Der er masser af rapporter om amf/kokain/ecstasy osv. men synes ikke der er så mange omkring psykedelika

@ Moonage Daydreamer:

Som du formulerer dit spørgsmål, lægger du ikke så meget vægten på den psykiske konstitution hos stofbrugeren, den har imidlertid stor betydning. Et stof "X" har ikke en sikker virkning "Y" hos alle der tager det. Enhver psykedelisk session har mange variable, hvor de vigtigste er stoffet selv, den psykiske og fysiske tilstand hos brugeren samt de fysiske omgivelser og den sociale kontekst som stoffet tages i. Det kan vist ikke siges for tit.

Mine personlige erfaringer med psykedeliske stoffer er temmeligt blandede. En skjult skat ville jeg ikke kalde dem. Så skal man i hvert fald huske at nævne de faldgruber som omgiver "skatten". Du giver din bevidsthed et ordentligt los, og det har altså sine konsekvenser. For at tage udgangspunkt i mit eget eksempel:

Den "psykologiske profil" er vigtig
Siden jeg var en 16-17 år har jeg været interesseret i usædvanlige bevidsthedstilstande, psykisk sygdom, psykologi, drømmes betydning og andet i den mentale boldgade.

Min psykologiske profil har siden puberteten været introvert med tendens til melankoli, dog uden at jeg har haft en egentlig depression eller et alvorligt social angst-problem.

Dette vil jeg gerne understrege, inden folk begynder at postulere årsagssammenhænge mellem mit stofbrug og min nuværende psykiske tilstand!!

Mine eksperimenter med cannabis begyndte først i 18-års alderen og svampe mm. kom først 10 år senere. Selv om jeg har holdt mig til et begrænset antal lav-dosis trips, synes jeg alligevel, at det er et univers, som har haft en voldsomt dragende effekt på mig, og som præger min tankegang i en grad, at jeg begynder at overveje hvor meget det egentlig gavner mig, når alt tages i betragtning.

De gode ting
For selvfølgelig er der fantastiske potentialer i psykedelika. Den ekstase som man kan være heldig at opleve, inddrager både krop og sjæl som intet andet, den er usammenlignelig og når man oplever den, fornemmer man, at man er trådt ind i et univers, som alle burde have ret, ja måske ligefrem pligt til at besøge. Jeg hørte en gang en gammel hippie beskrive et LSD trip "som om ens hjerne bliver løftet ud af kraniet og gennemlyst af alverdens visdom. Problemet er bare, at det ikke er alles hjerner der lander sikkert i kraniet igen". Eller noget i den stil. Selvom metaforen er god, får den slet ikke det hele med - kroppen, bevidsteden og omgivelserne smelter sammen på en unik måde, som er ubeskrivelig.

Psykedelika har givet mig sjove og uforglemmelige stunder sammen med kammerater, det har underbygget min interesse og kærlighed til naturen og har hjulpet mig væk fra at tro, at naturvidenskaben er det eneste (golde) fundament, jeg kan bygge mit verdenssyn på. Nu ser jeg den nærmere som en samling gode og spændende historier, der under særlige betingelser kan påvise årsagssammenhænge om virkeligheden som den menneskelige bevidsthed kan kapere.

Virkeligheden kan under et trip fremtræde så anderledes og dog bekendt, at man pludselig fornemmer sin egen forbundethed med alt det uden om, altings enhed, som det så intetsigende hedder. Den psykedeliske sindstilstand er så fundamental og empirisk virkelig, at jeg ikke kan gøre andet end at acceptere at der er rent faktisk findes unikke rum bag visse døre i bevidstheden. At disse døre normalt holdes lukkede, gør dem ikke uvirkelige. At have sanset virkelighedens "mystiske", uopdagede dimensioner har givet mig en masse lyst til at opdage mere og givet mig et anderledes "filter" at se verden gennem.

Enough hippie-bullshit

Det var nogle af de gode ting.

Min hovedpine #1
er først og fremmest at få en tilværelse til at hænge sammen i en virkelighed, hvor brugen af psykedelika er genstand for fordømmelse. Det er nærmest til at blive skizofren over (ej bogstaveligt), at man skal gå og skjule noget som optager en så meget for folk, som man færdes med til daglig, og som man ellers deler alt andet med. Et samfunds samlede fordømmelse eller latterliggørelse af en minoritetgruppes adfærd er en kraftig psykisk pression, som har en uomtvistelig effekt på de individer, som udsættes for den. Selvfølgelig er der dem, som er stærke nok til at trække på skuldrene og sige at det rager dem en papand, hvad andre siger og tænker.

Jeg tror dog, det er de færreste.

For mit vedkommende fører det i hvert fald ind i mellem til paranoide og mærkeligt selvforstærkende tanke- og handlingsmønstre. "Kan de nu mærke på mig, at jeg har tænkt "forbudte tanker" i weekenden", "bruger jeg for mange udtryk hentet fra det psykedeliske vokabularium", osv osv. Disse tanker og den nedtrykte, slaveagtige mentalitet som synes at følge med denne splittede bevidsthed irriterer mig grænseløst, og har fået mig til at holde stadig længere pauser fra psykedelika på det seneste. Jeg har fået stor forståelse for, hvordan homoseksuelle, religiøse minoriteter mm. må have det, deres frustration over et fordomsfyldt flertals dybest set irrationelle fordømmelse af deres valg af et anderledes liv.

Her er det så, at det bliver "farligt" for dem, som i forvejen er indadvendte af natur. Det bliver let at falde en i en "offer"-rolle, hvor man synes "det er samfundet, der er fucked up, folk tænker ikke selvstændigt men følger bare strømmen og så kan det sgu også være ligemeget, så kan alle andre bare passe sig selv, jeg gider ikke høre på deres fordomsfulde lort" osv osv. Set fra et neutralt synspunkt er resultatet, at man ender med at bruge en masse tid og energi på at spekulere over den "interferens", der pludselig er kommet mellem andres og ens egne tankemønstre.

Der er altså ingen tvivl om, at psykedelika sætter fokus på forholdet mellem subjekt og omverden (man oplever sit normale jeg "anderledes", som noget mere flygtigt, ja helt opløseligt) hvilket kan være utrolig gavnligt. Men det kan også lede til selvoptagethed, hvor man bruger al sin tid på at filosofere over hvordan ens egen bevidsthed er skruet sammen. Ser man denne person udefra, så ser man måske en, som mest af alt virker interesseret i sine egne fantastiske tankeprocesser samt hvilke stoffer der kan påvirke disse. Og sådan en person er sjældent den mest interessante at snakke med i det lange løb. Med mindre man selvfølgelig selv er "til den side".

Hovedpine #2 - psykedelika ændrer din bevidsthed - permanent?
Dette er delvist spekulation, men jeg tror der er mange som der er enige. Det der med, om hjernen nu falder på plads i kraniet igen. Når du tager tilstrækkeligt store doser psykedelika gør du noget drastisk med din bevidsthed - de tanker og fornemmelser som du oplever, vil være så stærke, at de kan præge din måde at tænke på mange år fremover - måske resten af livet. Leary sagde engang, at LSD var det eneste middel han kendte, der kunne forandre et menneske fra den ene dag til den anden. Det er helt sikkert en overdrivelse, men det er tilsvarende en underdrivelse at sige, at din bevidsthed er fuldstændigt tilbage til normal dagen efter. Der sker NOGET - der skabes nye forbindelser mellem neuroner, hjernen lærer nye måder den kan virke på, husker dem, kan genkalde sig dem (flashbacks), bruger dem og længes måske mod at gentage dem. (Ikke dermed sagt at der kan opstå et egentligt misbrug, for den psykedeliske oplevelse er IKKE bare ren stimulation af belønnelsescentret som visse andre stoffer. Der er altid en bismag af frygt og bæven i trylledrikken.)

Man har ikke kortlagt fuldstændigt hvordan psykedelika påvirker ens organisme. Måske finder man om 10 år ud af, at der sker meget mere end vi kan forestille os ud fra det nuværende videnskabelige paradigme. Måske ikke.

For at forkorte lorten lidt, så er min mening, at hvis man er typen, som tænker en del over, hvordan andre opfatter en og er man ikke den mest udadvendte person, så skal man passe RIGTIG meget på, at brugen af psykedelika ikke starter en nedadgående spiral, som man ikke kan komme ud af ved egen hjælp. Personligt kan jeg i hvert fald sige, at psykedelika ikke har skærpet mine "sociale kompetencer", tvært imod. Jeg har fået en masse andet ud af det, men ikke lige det.

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.