Jeg vil nu ikke mene, det er off-topic at anbefale gysere. Jo bedre gyser desto mere skræmt bliver han jo, ikke sandt?
Først vil jeg lige have lov at være lidt negativ: Amytiville Horror er en virkelig elendig film, Texas Chainsaw Massacre er til grin og Hostel er ikke uhyggelig men bare klam.
Nok galde fra min side. Nu kan I jo så få lov at rakke mine anbefalinger ned
28 Days Later - bedste zombiefilm nogensinde. Rimelig uhyggelig, trykkende stemning.
Mulholland Drive - er ikke en gyser men har gyser-elementer. Har hele filmen igennem en meget trykkende stemning, hvilket for mig er det mest skumle indenfor gysergenren. I øvrigt tror jeg, den ville være pænt fed at se i skæv tilstand.
Den sjette sans - Jeg synes egentlig godt, man kan tale om en gyser her. I øvrigt helt genial film (men man bør holde sig fra ALLE Shyamalans øvrige film. Mage til lort...)
The Others - mere traditionel gyser - dog det meste af tiden i dagslys hvis jeg ikke husker galt. Har to af de mest effektive chok, jeg nogensinde har set.
Mine anbefalinger bærer nok meget præg af, at den uforløste utryghed for mig er det mest skræmmende i film. Det kan vel variere fra person til person, hvad man finder mest skræmmende, men hvis du ikke bliver skræmt af chokene i The Others, så har jeg ikke bedre bud. Men det kræver selvfølgelig, at du lever dig ind i filmen

I øvrigt: Hvis det er adrenalinen, du går efter, så tror jeg altså også, det kan udløses af tæerkrummende pinlige situationer. Det mærkes i hvert fald som adrenalin. Hertil kan jeg anbefale The Office (den engelske serie - IKKE den elendige amerikanske). Det er helt fantastisk pinligt, når jeg er skæv.