Psychedelia.dk

Kyniske pengemænd bag klodens største naturkup:


Andrew Mellon, Lammont Du Pont og William Randolph Hearst burde tiltales for det der er værre end de værste forbrydelser, men som historien så ofte har vist er det altid de største skurke der får lov at undslippe og lader hånt om hæderlige mænd og kvinder, der desværre ofte lever i (u)lykkelig uvidenhed.

Efter at have læst om en smuk grøn plante i: Den store bog om hamp, af Rowan Robinson, er mit sind på kogepunktet og jeg undrer mig…

Bogen indeholder så mange værdifulde og særdeles veldokumenterede oplysninger, at man tror det er løgn. Hamp har så fantastisk mange positive anvendelsesmuligheder indenfor medicin, handel og industri, samt åndelig vejvisning, at jeg vil betegne dens kriminaliserede image som verdens største kollektive forbrydelse mod jordens økologiske balance. Hvis denne plante blev afdramatiseret, ville vi opleve en mulighed for at hamp rent faktisk havde en mulighed for at vende tilbage til tidligere tiders frodighed. Hamp som vedvarende ressource, som energikilde, som tekstilfiber, som råvare i papir i stedet for træ, hamp som et vigtigt kosttilskud der er smækfyldt med protein – alt i en naturlig sammenhæng. En lang række af de emner ville slå benene væk under dem som udelukkende har en politisk eller moralsk foragt for hamp. Fordi de tror, at dens eneste anvendelsesmulighed er, at de unge umoralske og formentlig kriminelle mennesker på Christiania går og ryger sig skæve. Samfundets fjende nr. 1. Den sikre vej til at blive narkoman osv. Alt sammen fordomme fra en generation der er indoktrineret til at acceptere masser af sprut på bordet, som værende en uundværlig del af familien Danmarks hyggelige familiebord.
Ja, jeg vil faktisk vove den påstand, at jeg har udvidet min åndelige horisont siden jeg første gang overvandt mine forældres skrækkampagne om lyserøde skyer og den visse død til følge og for en gang skyld stolede på egen dømmekraft, ikke mindst af respekt overfor de mennesker jeg socialiserede mig med, og tog et sug på blæselampen til en rockkoncert. Det var i 1988, altså 13 år siden. I flere år forinden holdt jeg mig udelukkende til bajere selvom et helt selskab sad og pulsede ved siden af mig. Faktisk gik det så galt at jeg en sommerdag til Grøn Koncert blev så hidsig på min daværende kæreste at jeg blev voldelig og lossede hende i røven (for at sige det på dansk), blot fordi hun fik et hvæs af en joint hos nogle fremmede fyre. Alle kiggede åndssvagt på mig, og jeg blev temmelig flov.
Jeg har ikke på noget tidspunkt følt mig afhængig af det, hvilket måske ikke siger så meget igen for nogen, som håber på at kunne pege fingre af mig om x antal år og sige: Se hvad vi sagde. Til sammenligning kan man jo spørge en række pæne borgerlige mennesker, der ikke ville røre hampeprodukter med en ildtang, om deres subjektive afhængighedsfølelse overfor alkohol og holde det op mod deres forbrugsmønster. Specielt i forbindelse med weekends og ferier!

Hampens skæbne i det 20’de århundrede.
USA forbød den i 1937, hampen. Et komplot mellem landets rigeste og mægtigste mænd An-drew Mellon (finansminister og ejer af Gulf Oil, og på det tidspunkt Amerikas rigeste mand, lånte Lammont Du Pont (formand for Du Pont-selskabet, der dominerede det petrokemiske marked og fremstillede plasticstoffer, malinger og andre produkter af fossile brændsler) penge til at erhverve General Motors og pressede en lovgivning gennem kongressen, som gav olieselskaberne skattelettelser. Tredie brådne kar i forsamlingen var, William Randolph Hearst, ejer af en større aviskæde, der præsenterede den amerikanske offentlighed for fænomenet marihuana. Han ejede store skovområder, som forsynede papirindustrien, der brugte kemikalier udviklet af Du Pont. I den sammenhæng er det værd at bemærke som et lille curiosum, at 97% af den skov der hilste de grådige europæere velkommen i det syttende århundredes Nordamerika, er udslettet.
Disse stenrige kapitalister var formentlig bange for at miste nogle af kilderne til deres profit-mageri. Især papiret til aviser, er en synder i forhold til den globale ophedningsproces i kraft af den katastrofalt massive træfældning, der har kostet nogle voldsomme ar i ozonlaget. I dag 64 år efter hampedyrkning blev pålagt med urimeligt høje skatter i USA, bliver CO2-mængden ikke ligefrem mindre koncentreret. En af forudsætningerne for at forstå balancen mellem ilt (O2) og kuldioxyd (CO2) i atsmosfæren er den simple lære som fotosyntesen har lært os, hvor vand og kuldioxyd omdannes til kulhydrater og ilt. Den burde enhver med almindelig skolegang haft mulighed for at lære. Heri indgår vores skove som en uerstattelig del af den simple biokemiske formel, og burde behandles med respekt og beskæres bæredygtigt. I stedet må vi vidne til, at den for-bryderiske organisation i 30’ernes USA har lagt kimen til at vor klodes mange steder er totalt udpint, åndeligt forarmet og fysisk forgiftet.

Hampens politiske budskab
HAMP ER ØKOLOGISK. SÅ FAT DET DOG – HOVMOD OG STIVNAKKETHED FOR NY VIDEN ER INGEN UNDSKYLDNING…
Hvis der er en smule anstændighed tilbage i folk der stemmer for en human politik og gerne vil bevare vores klode, er et minimumskrav at fordommene om, at hamp kun er noget der kan bruges til at ryge sig skæv med lempes og dens muligheder seriøst udforskes og udnyttes. (I øvrigt bør man ikke, efter min mening, foragte den spontane glædesrus virkningen fra planten giver, før man har prøvet den). Den er blot så tabubelagt, at tabuet i sig selv kan være nok til at brugerne af den føler sig hæmmet og derved isolerer sig fra den øvrige pøbel, der iøvrigt i forsøget på at retfærdiggøre og maskere deres egne alkoholmisbrugstendenser, snubler over den paradoksale kendsgerning, at videnskaben har bevist følgende: Der skal 300 ml alkohols indtagelse til at være livstruende sammenlignet med den endnu ikke praktisk beviste kendsgerning, at der, for at skabe samme farlige virkning, skal indtages i den beskedne mængde af 800 joints.
Ét argument og endog et sølle et, burde derfor slet ikke være nok til at disse muligheder bliver bremset. Klodens fremtid må ikke forsat blive styret af en nation der i den grad dyrker massemanipulation og politisk dobbeltmoral, som værende fortalere for en fri verden, når de selv sætter bremseklodserne i mod sikring af jordens bæredygtige udvikling. Man fristes til at tro deres motivation til at være verdenspoliti hovedsageligt er af kommerciel interesse, uden hensyntagen til de globale klimaændringer. OK, de har måske hjulpet til med at få musikken tilbage i Kabul’s gader, men til gengæld tager det nok nogle få år at få bygget et samfund op igen efter deres søgen på Osama Bin Laden, og tilbyder formentlig bagefter deres rundhåndede økonomiske assistance…med renter og ren-ters rente, som de så ofte har gjort det i andre brændpunkter.
Skruppelløse pengemænd kan ødelægge en hel verden, de behøver bare at være 2 eller 3. Så vidt hamp som energikilde, og så kommer der alle de øvrige positive sider ved planten. Ikke mindst dens medicinske betydning. I flæng kan nævnes dens positive virkning overfor sygdomme som grøn stær, migræne, mavesår, søvnløshed, herpes, gonorré, syfilis, alkoholisme (sjovt nok), alm. smertestillende, betændelse, depression, som antibiotikum mod f.eks. stafylokokker og streptokokker, gigt, kræft, kvalme osv. Medicinindustrien er overraskende nok ikke dem der er fortalere for, at dette kendskab udbredes til menigmand.
Vær venlig, kære venner, at opsøge lidt kildemateriale om flg. 3 navne allerede nævnt, og kig dem og deres kompagniskab lidt efter i sømmene: Andrew Mellon, Lammont Du Pont og William Randolph Hearst.
Sådan er det med ukrudt. Det får lov at dominere hvis det ikke bliver hevet op ved roden, og disse herrer var en vigtig del af roden til en dårlig udvikling.
Ellers vil jeg opfordre skeptikere eller interesserede i at læse denne bog, den er yderst veldokumenteret og kilderne solide. Forordet er nok ikke overraskende af Ebbe Kløvedal Reich.