Har et referat fra hampepartiet og det passer nu meget godt:
Citat:
Torsdag 16 August 2012 var der åbent samråd i Folketingets retsudvalg om en legalisering af cannabis. Justitsminister Morten Bødskov (S) blev stillet en række spørgsmål af medlemmer af folketingets retsudvalg. Her var blandt andet Pernille Skipper (Enhedslisten), Ole Hækkerup (Socialdemokratiet), Karsten Lauritzen (Venstre), Kristian Pihl Lorentzen (Venstre), Tom Behnke (Konservative Folkeparti) og flere andre. Efter min mening var det ret nedslående for der var intet nyt under solen. Tværtimod blev alle de gamle myter kørt frem af Justitsministeren som forsvar for forbudet. Han sagde blandt andet at man blev dum af cannabis og cannabisnydernes intellektuelle formåen blev nedsat næsten med 100 % efter nydelsen af cannabis. Han sagde at det var meget farligt, det gav psykoser, og en masse andre ...skrækkelige ting. Den eneste kilde han nævnte til disse uhyrlige påstande var Sundhedsstyrelsen.
Han sagde at cannabis var skyld i at bander og rockere tjente mange penge og så videre i samme skuffe. Som prikken over i et sagde han tilsidst at man aldrig skulle tale pænt om cannabis, man sku kun nævne det negative. Flere gange nævnte han også at Sundhedsministeren burde være med , men der var bare ingen Sundhedsminister. Det endte med at Justitsminsiteren sagde at den eneste løsning var en forøget politiindsats overfor nydere og forhandlere, og han sagde at politet villle få flere penge til denne opgave i fremtiden.
Efter min mening blev de bedste spørgsmål stillet af Pernille Skipper Fra Enhedslisten. Dog synes jeg at det ikke var så godt at hun, efter at Justitsministeren flere gange havde hævdet at det var sundhedsskadeligt, gav ham ret i dette. Hun nævnte ikke at cannabis bruges i mange lande, inklusive Danmark, som medicin. Justitsministeren sagde flere gange som før nævnt at man støttede bander og rockere ved at købe og forbruge cannabis, han kom på intet tidspunkt ind på at hvis det blev lovligt ville dette indtægtsgrundlag forsvinde. Alt i alt: Justitsministeren fejede enhvert forslag om fri cannabis af bordet med hård hånd, med gammeldags og forlængst afviste arhumenter.
Mit negative indtryk startede lige da jeg kom ind på Christiansborg. I deres butik var næste halvdelen af sortimentet alkohol og sprutflasker linder fyldte en hel væg. Det skal de selvfølgelig have lov til, men det bliver bare meget grotesk når man tænkler på det forbud, de har udsat os der nyder cannabis for i så mange år. Inden vi blev kaldt ind til samrådet kunne jeg se Justitsministeren stå og småsludre med nogle, og jeg hørte han sagde noget med at det "bare" var cannabis og så grinede han, som om det bare allerede var fejet af bordet.
Klaus Trier Tuxen/Hampepartiet