Citat:
Hvis nogle af aristokraterne der selv har prøvet/stadig gør, stod frem (her tænker jeg på læger, psykologer osv. måske endda kendte) og fortalte om deres oplevelser når det kommer til bevidsthedsudvidende stoffer og hvad der er rent faktiske facts og hvad der ikke er; altså hvad regeringer har fyldt i hovedet på os, fordi de ikke synes om den ide, at legaliserer cannabis. og derefter evt. holde en tv diskussion, sendt i prime time, hvor man diskuterer for og imod.
Jeg kom til at tænke på et læserbrev i Politikken Søndag 19. oktober 2003. Det havde ordlyden:
"Så skal skruen strammes for tjalden. Det er et samfunds kommen til kort for et problem at eskalere straffen frem for at give reelle oplysninger om risici og ulemper. De unge skal beskyttes – godt nok, men på den bekostning at komme efter os tusinder, som foretrækker den blide hashrus frem for alkoholen, er både formynderisk og kortsigtet. Det er en rimelig formodning, bl.a. fra hollandske erfaringer, at liberalisering af hashtilgangen reducerer brugen af hårde stoffer. Lige siden jeg sad med i en arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen i begyndelsen af 1990’erne har jeg ikke set afbalancerede oplysninger fra officielt hold om både ulemper og positive sider af indtagelse af hash. Jeg har meget tæt på set, hvordan overdreven brug af hash har haft dødelige konsekvenser, selv om stoffet i sig selv ikke skader kroppen som f.eks. alkohol. På den anden side har jeg selv nok skrevet mine bedste kronikker (i ministerens navn) under påvirkning af hash. "
Læserbrevet var ikke skrevet af hvem som helst. Det var signeret Henrik Borgen-Nielsen, en top- embedsmand fra Social ministeriet, som på det tidspunkt netop var gået på pension, og derfor kunne åbne munden uden konsekvenser. Og jeg er enig. Jo flere der åbner munden, des bedre. Desværre har berufverbot været en del af den siddende regerings kendetegn, så det er jo ikke helt risikofrit for offentlige ansatte at udtale sig om kontroversielle emner.