Undskyld at jeg bringer en lidt gammel post op, men Anarkrigs tråd er simpelthen spot on, og jeg har noget, som jeg gerne vil ud med.
Det sidste år har jeg gjort mig selv en opdagelse. I et par år har jeg røget hash hver dag og følt, at jeg ingen problemer havde med det. Det startede i gymnasiet og eskalerede så, da jeg tog mig et friår og aldrig rigtig fandt et arbejde. Det var som det var, alle mine venner gjorde/gør det, og jeg vendte det blinde øje til konsekvenserne. Så for et år siden tog jeg ud og sejle - 4 uger på søen, 4 uger hjemme. De 4 uger, hvor jeg sejlede, holdte jeg pause og så røg jeg hver dag i mine hjemmeperioder. Langsomt tegnede der sig et klart, tydeligt og - for mig - virkelig skræmmende mønster. Det gik op for mig, hvor stor indvirkning hash har på min psyke!
Når jeg ryger på daglig basis ender jeg i den der tågede tilstand, hvor jeg bliver meget indadvendt og hjernen, som kører på højtryk, kun kan holdes nede ved at ryge. Jeg bekymrer mig ALT for meget, mister modet på udfordringer, føler mig akavet i sociale forsamlinger og snakker med mig selv. Egentlig noget, som ikke burde komme bag på mig - jeg fattede det bare ikke! Og jeg kan se på mine venner, som ikke har oplevet 4 ugers pause, at de heller ikke fatter det. Når man står mit i et hashmisbrug, er konsekvenserne gemt langt væk af hashtågen. På sin vis har jeg det også meget godt i de perioder, for så længe jeg ryger, kan jeg skubbe problemerne til side. Men inderst inde, når jeg ligger i min seng om aftenen og mærker efter, så ved jeg godt, at den er gal. Af en eller anden grund, er det bare let at lyve for mig selv, og sige at alt er fint - 'jeg kan jo bare stoppe, hvis det tager overhånd(!!!)' I de røgfrie perioder letter tågen - jeg har overskud, livet er en leg, og jeg har det generelt bedre med mig selv. Pludselig kan jeg rent faktisk føre en samtale med en person, uden konstant at stå og tænke på noget andet, imens personen snakker til mig. Jeg kan overskue mit liv, får løst problemer som de opstår, og så er jeg sgu på forkant med ting! Det er TYDELIGT, hvordan jeg fungerer bedre socialt ombord på skibet i slutningen af min tørn på de 4 uger, og hvor meget mere mod, jeg har på de opgaver, jeg får stillet i maskinen.
Om en uge har jeg overstået min sidste tur og skal hjem og holde sommerferie. Den ene dag siger jeg til mig selv, at jeg holder pause og udnytter min åbenbaring, imens at jeg den næste dag, kan sidde og tænke, at hvor bliver den første joint bare konge. Jeg ved vitterligt ikke, hvordan det ender, men jeg håber af hele mit hjerte, at jeg ikke falder i. Jeg ved bare, hvor svært det er, når solen skinner og vennerne kalder med joints. Det bliver i hvert fald en massiv udfordring ikke endnu engang at lade sig lulle tilbage i de gode gamle rygervaner.
En del af min pointe er, at hvis en anden person, havde skrevet dette indlæg, og jeg havde læst det for et år siden, så ville jeg have tænkt "lol, de der konsekvenser kender jeg godt nok ikke til. Jovist, det er da hårdt at komme op om morgenen, men jeg formår at styre mit liv fint, selvom jeg får mig den daglige godnatjoint. Han er sikkert en type, der har fyret bong fra morgen til aften."
Jeg håber, at det kan give lidt stof til eftertanke hos folk, der selv ryger til daglig.
|