jespermadsen skrev:
Jo!!! Det er meget "skadeligt" og "farligt", at gå i byen, pisse-stiv og risikere at få tæsk, fordi man enten kommer til at råbe for højt, eller kigge forkert på én!
Ak ja ... fareargumentet for 117. gang. Hvis alle vi tilhængere af legalisering bliver ved med at tale om farer ved hashen, så kommer vi absolut ingen vegne.
Dette bliver lidt langt, men det er utroligt vigtigt at I tilhængere af legalisering forstår, hvorfor farer-argumenterne er komplet afsporede og direkte modvirker ethvert håb om legalisering
Taget fra min bog Cannabismyter:
Dette [spørgsmål om farlighed og om hash bør være lovligt eller ikke pga. dens risikoprofil] er et rent politisk spørgsmål, og svaret er, at
det er fuldstændig ligegyldigt om hash er farligt eller ufarligt! Altså hvad angår det politiske spørgsmål (se foregående afsnit fra en brugersynsvinkel).
Dette er naturligvis noget en påstand, for hviler forbuddets legitimitet ikke på, at hashen er "særligt farlig" af natur? Jo, det er den officielle forklaring, men det er fordi det officielle Danmark er holdt op med at stille de rigtige spørgsmål. I dag er det en skjult antagelse, at forbudspolitikken er den eneste løsning på problemerne med hash. Når den antagelse først er på plads, hælder man en tynd fernis af "hashens farer" ned over spørgsmålet og påstår at dette er det afgørende - reelt er man ligeglad med hvor farligt hashen er, eller hvordan den er farlig, for man har alligevel kun samme endimensionelle kriminalisering som løsning på problemet. Det passer også meget godt med, at de fleste forbudstilhængere er tilfredse, når de har demonstreret blot den mindske skadevirkning af et stof. Når en hvilken som helst skadevirkning er demonstreret, så stopper enhver analyse og man skrider til forbud.
Det rigtige spørgsmål er: givet et problematisk emne som hash, hvad er da den bedste politik for at mindske skaderne mest muligt?Starter man ved dette vigtige spørgsmål står det klart, at fareargumentet er uden relevans. Alt har en risikoprofil og ved hash er den såmænd ganske kendt, men at noget er farligt betyder ikke, at et forbud med høje straffe bedst løser problemet.
Teorien - eller strengt taget hypotesen - om at et kriminaliserende forbud effektivt forhindrer skader og brug af stoffer må anses for at være falsificeret. Der er ingen undersøgelser, der viser at udbredelsen af hash i et land hænger positivt sammen med styrken af kriminalisering (se An Analysis of UK Drug Policy, side 81).
Målt på skaderne betyder nultolerance og eskalerende straffe heller ikke noge positivtt. Udbredelsen af hash samt skaderne fra hash er altså fuldstændig uafhængig af det strafmæssige niveau. Der findes altså lande med:
* høj kriminalisering og lavt forbrug (Sverige)
* høj kriminalisering og højt forbug (USA, Danmark efter 2003)
* lav kriminalisering og lavt forbrug (Holland)
* lav kriminalisering og højt forbrug (Danmark før 2003)
* og en masse lande med gennemsnitligt forbug ved både høje, lave og middel strafniveauer
Altså varierer strafniveauet og udbredelsen af hashen, men de varierer ikke sammen på hverken en positiv eller negativ måde. Det er helt tilfældigt. I det omfang at kriminalisering har en effekt må den være lav, ens for alle lande og realiseret ved minimumstraffe, og denne lille effekt drukner effektivt i de andre faktiske forhold, der bestemmer udbredelsen af hashen.
Samtidig viser erfaringerne, at et forbud i høj grad øger de skader, som et forbrug af stoffer indebærer.
Én ting er at man eksempelvis kan blive "offer" for nogle få subtile kognitive minusser ved et tungt brug af hash, men over en bred kam er en bøde på flere tusind kroner og måske endda fængsel (og pletter på straffeattesten) for en pænt beplantet baghave langt værre for ens liv end den skade som hashen ville have gjort i sig selv. Hash er nok skadeligt, men det er nu engang mange gange værre for hjernen, når et parti hash med blypulver kommer i omløb. Og det skyldes jo at man har ladet det sorte markeds kriminelle stå for kvalitetskontrollen af det efterspurgte produkt. Mange kender heller ikke faldgruberne ved et eskalerende forbrug af hash, da informationerne fra det officielle Danmark er i en meget dårlig forfatning. Havde hash haft evnen til at dræbe ved overdosis ville forbudet næsten med sikkerhed have resulteret i en række unødvendige dødsfald. Sverige, som ellers roses meget af FN for deres narkotikapolitik, har oplevet en fordobling i antallet af narkotikadødsfald siden 1190 - og de fører ellers "den rigtige politik".
Men lad os kigge mere på selve konceptet "farlig".
Alt er i princippet farligt (selv om jeg foretrækker ordet "risikabelt"), men farlighed er ikke tilstrækkeligt for at afgøre, om samfundet bør forbyde eller tillade en bestemt ting. Sætter man tingene i perspektiv træder absurditeten i dette klarere frem. Faktum er, at hvis fare alene var tilstrækkelige at bygge sin politik på, så ville 90% af den menneskelige eksistens være forbudt ved lov.
En stående joke er efterhånden at "alkohol ville blive forbudt, hvis det blev opfundet i dag". Dette signalerer om noget, at beslutningsprocessen bag forbudet af stoffer er baseret på alt andet end rationelle overvejelser. Den politiske maskine, man har lavet mellem Sundhedsstyrelsen, sundhedsministeren og justitsministeren har kun ét formål: at gøre et hvilket som helst stof forbudt, når politikerne vælger at sende det gennem deres politiske "professor Balthazar maskine". Indsendte man alkohol under et andet navn og beskrev dens hjerne- og organskader, hvordan den gør folk motorisk hæmmede, øger volden i samfundet, skaber afhængighed og leder til utallige lidelser, psykoser og dødsfald, så ville alkoholen også blive forbudt.
Så hvorfor denne forskel mellem alkohol og cannabis? Svaret er i bund og grund, at et flertal kender, bruger og kan lide alkohol, mens de ikke har et positivt førsthåndskendskab til cannabis. Det øjeblik man sætter ulemperne ved cannabis i forhold til tobak eller alkohol, står det lysende klart, at forbudet ikke skal findes i hashens "særligt farlige karakter". Et andet indicium er, at den videnskabelige litteratur er fyldt af artikler, der beskriver de mange medicinske anvendelser af cannabis - ja der er endog produkterne Marinol og Sativex, der direkte er baseret på delte-9-THC. Alligevel opretholder politikerne stædigt en klassificering af hash på Liste 1, altså som et stof, der er særligt farlig, voldsomt vanedannende og som ingen medicinsk anvendelse har. Manglen på logik er så himmelråbende, at man burde anklage landets politikere for kriminel forsømmelse af deres pligter.
Reelt er disse betragtning ikke bevis for andet, end at man udviser en helt usandsynlig dobbeltmoral hos politikerne. Som tilhænger må man stædigt påpege dette forhold og kræve af politikerne, at de anvender de samme krav overfor både tobak, alkohol og andre stoffer. Det er useriøst og diskriminerende at sætte to sæt af regler op. Sagen er jo den, at politikerne ikke engang selv tror på, at farerne er tilstrækkelige for at forbyde noget, for ellers havde jo forbudt alkoholen hurtigst muligt. Husk at man faktisk allerede har prøvet et forbud mod alkohol i USA, og at man legaliserede alkoholen, da det viste sig at forbuddet var mange gange værre end alkoholen i sig selv og at forbuddet tydeligvis ikke havde nogen positiv effekt på forbruget. Indtil reglerne bliver ens skal svaret være følgende, som du gør klogt i at lære udenad:
"Jeg nægter at diskutere om hash er farligt eller ufarligt, for det er komplet irrelevante for det politiske spørgsmål i sagen. Det drejer sig om at finde en politik, der på en human og effektiv måde mindsker problemets omfang, og fra flere store rapporter ved vi nu, at det ikke nytter bare at indføre højere straffe og større bøder. Vi må tænke i nye baner og lovliggøre cannabis, således at vi kan regulere markedet ligesom vi gør alle mulige andre steder."
Hvis dette vildspor med "hashens farlighed" ikke bliver stoppet øjeblikkeligt, så kommer vi aldrig frem til det, der er det endelige mål: at nytænke narkotikakontrolpolitikken for hash. Selv hvis hver eneste myte om hash var sandt, ja selv hvis hash kunne dræbe brugeren gennem en overdosis, så er det til stadighed ikke givet, at et forbud er den optimale politik.
I den store Nixon-bestilte rapport Marihuana: A Signal of Misunderstanding fra 1972 viser klart, at hash har negative effekter for de (meget) tunge brugere af hash. De anbefaler dog en alligevel en afkriminalisering. Ikke fordi hash er "fuldstændig ufarlig", men fordi en anden politik bedre vil mindske problemerne.