Psychedelia.dk

Heh, hvis man er en padde til at riste cigaretterne
Jeg har 2 kammerater jeg ryger med, ingen af dem fatter at riste så det er altid mig der gør det, hvis de gør det har jeg svært ved at få mig selv til at ryge da jeg ikke er cigaret ryger og de sidder helt overraskede "Årh det helt vildt ! Når jeg ryger weed har jeg slet ikk trang til smøger :O Wuuut!" så svarer jeg bare "Hoooost føj da nikotin hoooost"

Jeg ryger et par gange i ugen, og det er mest fordi jeg simpelthen elsker følelsen. Alt bliver jo fantastisk. (Til dem der shar set half baked, må jeg kategoriseres som enhancement smokeren )

Dog er der gået et par uger siden sidst nu, da ham jeg købte af er holdt op med at ryge, hvilket har resulteret i at jeg ikke har kunnet få fat i noget. Det tager jeg dog ikke så tungt, er der noget, så er der noget.

Jeg blev lidt overrasket af mange af svarene herinde, det virker godtnok som om man skal passe på med ikke at falde i. Og det er en nyhed for mig at der ligefrem er fysiske symptomer ved at holde op, efter at man har været afhængig eller røget meget. Man lærer noget hver dag!

HEJ forresten, tilmeldte mig lige i dag, efter at have lurket lidt, og læst noget i denne diskussion. Og synes jeg burde tilføje min del også.

går jo an på hvad man ryger. når du ryger joint rister man jo ikke tobakken helt ud.

Selvom jeg ikke selv har prøvet at ryge fast, hver dag har jeg alligevel en mening om emnet.

Jeg tror godt at det kan lade sig gøre at ryge hash hver dag. Det kræver dog et liv hvor indlæring ikke er en væsentlig del af ens hverdag, da jævnlig. Det er nok meget muligt at anvende det til medicinering af forskellige sygdomme, samt hvis man har et liv hvor det stort hashbrugs sideeffekter ikke har den store indvirkning.

Apropos den tolerance-faktor som Silver_Bullet skriver om har jeg også tænkt på at det kan være en stor faktor for daglig indtag af THC. Mange tænker at hvis der opbygges en tolerance til et stof er det fordi man er ved at blive afhængig. Første link på google søgning "cannabis tolerance" giver dette linkhttp://www.marijuanalibrary.org/brain2.html. Jeg har ikke selv gennemlæst linket, men konklusionen øverst peger i en helt anden retning end hvad man typisk vil formode.

Mht. den psykiske afhængighed så tror jeg klart på at der kan skabes en sådan afhængighedstype. Jeg tror dog ikke på at man skal betragte en afhængighed som en udelukkende dårlig ting. Grunden til at en psykisk afhængighed er jo at rusen er så dejlig at man vil have den igen. Dette kan selvfølgelig føre til et ukontrollabelt brug af en substans, men det er da et udtryk for at man godt kan lide det som man får af rusen.

Ryger kun selv i weekenden, men grunden til jeg er blevet så fristet af thc er udelukkende pga af musik. Jeg elsker simpelthen musik mere end noget andet, og lyden af musik bliver så mange gange mere fordybet under inflydelse af thc ...

Yes, jeg er helt enig.
Musikfordybelse er noget af det lækreste i en hashrus. Især god elektronisk musik (f.eks. psy trance) hvor der virkelig er mange små detaljer, kan være helt i top.

Dette snyder hverdagsrygere også sig selv for, ihvertfald til en vis grad, fordi forskellen mellem normal musikopfattelse og ruspåvirket musikopfattelse bliver sværere at mærke/skelne, hvis man næsten altid er skæv.
Samtidig med at rusen generalt vil være mindre intens pga. tilvænning/tolerance.

Første indlysende grund er, at "det føles godt", og vi mennesker (og andre dyr) vil jo ofte forsøge at gentage en god ting så ofte som muligt. Dog kan de fleste også godt se nuanceret på det, og de vælger alligevel ikke at ryge hver eneste dag, da der er andre mål i deres liv.

Den anden grund - som kan kaldes en art overbygning til førstnævnte - er at mange har brug for at dulme en hård hverdag, og jo mere der er er dulme, jo nemmere tror jeg forbruget har med at eksplodere. Da jeg engang holdt et dialogmøde på Gaderummet i København var jeg faktisk overrasket over hvor åbne folk var om dette, som én meget rammende sagde "så ryger jeg får at slippe væk fra det her lorteliv".

Dertil er en faldgrube, som jeg har hørt mange selv erfarne underholde. Nemlig at hash er ens slave, og at det bare er et spørgsmål om at "ryge mere". Dette afslører en fundamental manglende forståelse af vores biologi, og det forstærker naturligvis adfærden i retning af de der ikke-bæredygtige 10-20 joints om dagen.

Min holdning er at hashen skal give mere tilbage end den tager. Hvis den begynder at skade mere end den gavner, så er det et misbrug. Indtil da kan jeg ikke se nogen grund til at løfte pegefingeren.

Jeg mener endda at et fast dagligt forbrug i den moderate ende kan være helt i orden. Der er jo mange medicinske patienter på cannabis, som i årevis har røget flere joints om dagen uden nævneværdige problemer. Sagen er jo også den, at en person med et fast forbrug udvikler tolerans, og det mindsker stort set alle de værste motoriske og mentale negative effekter af rygningen. En vaneryger flyver jo ikke til en anden psykedelisk galaxe på cannabis: det er og bliver de sedative effekter, der står tilbage efter lang tids rygning.

Det eskalerende forbrug mener jeg dog, at der altid er grund til at være på vagt overfor. Det dúr simpelthen ikke - hverken som beruselsesstrategi eller medicinsk strategi. På et tidspunkt løber man simpelthen panden mod en uoverstigelig tolerans, og den eneste strategi ud af dét helvede er at holde inde med rygningen i en periode mens receptorerne genvinder deres følsomhed.

Endelig er der en art myte, som måske alligevel har en kerne af sandhed. Man siger jo, at det tager en hashryger 7 år at erkende sit misbrug. Min vurdering er, at dette ikke er specielt forårsaget af hashen, men det er bare sådan at mange med psykologiske problemer (eller måske decideret psykisk sygdom) ofte lever i en fornægtelse af deres tilstand. Jeg har set rigelig med eksempler hos alt fra alkoholikere og ludomaner til shopaholics til at det generelle mønster træder frem.

Dine argumenter lyder meget fornuftige og er sikkert en stor del af forklaringen på hverdagsrygning.

En ting du dog ikke nævner, og som jeg også selv glemte i mit indledende indlæg er det såkaldte "misbruger-gen".
Man siger jo, at det bare ligger dybt i nogle menneskers DNA og personlighed, at de er voldsomt meget mere sårbare overfor at komme ind i et misbrug af diverse "gode ting". Om det så er heroin eller wienerbrød kommer jo så an på det enkelte tilfælde.

Mit hashforbrug er meget variende. Det afhænger som regel af min økonomi ovs. Nogen gange kan jeg godt ryge 4-6 gange om ugen, og andre gange kun en enkelt gang på en uge. Men det er sgu sjældent, at jeg ikke ryger bare én gang indenfor en uge!

Jeg ryger faktisk af mange grunde - både for at få en god griner med vennerne, men også pga. jeg elsker at lytte til forskellig musik og fordybe mig fuldstændigt i musikkens komposition. Spiller trommer i mit eget band, hvor vi også ryger en del når vi øver. Vi bliver helt klart mere kreative og får flere idéer. Hash kan man bruge til mange positive ting hvis man er musiker, uden at det bliver useriøst!

Jeg vil ikke sige jeg på nogen måde har et misbrug. Synes faktisk hashen giver flere ting end den tager i mit liv. Mest pga. jeg spiller musik, og godt kan lide at kombinere de to ting.

Synes jeg er en meget god beskrivelse til min egen situation så den får lov at stå to gange :=)