Jeg har haft lucide drømme flere gange, men aldrig, hvor jeg har "trænet" mig op til det.
Er der nogen, som har erfaring med dette?
Hej:)
Ja, jeg har for nogle år tilbage intensivt dyrket lucid dreaming, Det var vilde tider dengang.
Lige for tiden ryger jeg en joint engang imellem, og allerede dét gør at jeg slet ikke er tunet ind på LD,
Det er svært at sige hvor lang tids træning det tager at blive rigtig dygtig til at blive lucid, så kan kan styre sine drømme stort set hver nat (som jeg kunne på det tidspunkt) men en gylden grundregel ud af mange gyldne regler når det kommer til lucid dreaming, er at man virkelig har optur over tanken om at vågne i sin drøm.
Faktisk er de sidste ord i dén sætning et af flere mantra når jeg er i en LD-periode. Man skal virkelig håbe på at vågne i drømmen, og man skal mene det!!
Ellers fungerer det ikke.
"Jeg skal huske på om jeg er i en drøm, jeg skal huske på at jeg drømmer", lyder det reciterende i mit hoved imens jeg lukker mine øjne og tænker over hvad jeg vil foretage mig i min drøm når jeg bliver bevidst, jeg skal være 100% overbevist om at jeg selvfølgelig vågner op inde i drømmen og virkelig får kontrol over den kommende drøm.
God LD-selvtillid og så skal der fokus og ro på tankerne...
Herefter vælger jeg et billede fra min forestilling om drømmen og fokuserer på det indtil jeg til sidst falder i søvn, og vupti, så står jeg måske næste gang og tænder for en stikkontakt et sted...
Jeg skal være i LD-fokus hele tiden i de aftener/dage/uger/måneder de intense perioder måtte vare.
Altså reality-tjecks så tit som muligt. Til sidst gør man jo så det samme tjek i en drøm, som man ellers tror er virkelighed, og i det sekund du tænker tanken: "Gad vide om det her er en drøm", ja, så er du faktisk lucid.
Det er nok bare at overveje tanken.
Klassiske eksempler på reality-tjek kan være:
-Bølger din horisontale overflade, bare lidt?
-Fungerer tekniske foranstaltninger normalt?
-Bevæger urets visere sig f.eks. baglæns rundt? Flimrer en skærm?
-Virker stikkontakten? Jeg har flere gange opdaget at jeg drømte ved at jeg tændte/slukkede for en stikkontakt, jeg var lokaliseret i mit daværende lejlighedskomplex med udsigt over et højhus, og når jeg var i en drøm kunne jeg tænde og slukke for al lys i den kolosale bygning overfor.
Så der var altid et lille sus af spænding når jeg tjekkede den kontakt, også selvom det så måske viste sig at jeg var vågen.
Dengang jeg var hardcore undrede jeg mig meget over, hvor tit jeg alligevel var blevet helt rundt på gulvet over at opdage min egen drøm. Hvor jeg vitterligt ville have svoret på at jeg 100% befandt mig i det vågne stadie, men alligevel lige tænkte at jeg ville udføre min pligt og lige tænde og slukke lidt for den kontakt, eller tjekke min "måske flimrende mobiltelefon". for så at falde helt på røven over at finde ud af at jeg faktisk var i en drøm. "Alt virkede fuldstændig som virkeligheden!!!".
Engang havde jeg siddet og skrevet flere siders drømme-dagbog med en kuglepen, imens jeg sidder på min seng. Jeg har min kop te, En helt almindelig aften omkring sengetid.
Drengene ude i lejligheden siger godnat og griner.
Jeg skal lige til at lægge mig til at sove, og lukker dagbogen i, da jeg kommer i tanke om noget ret interessant.
...Jeg letter mig op og gnider mig lidt forvirret i ansigtet:
"Kuglepennen!!!"
Jeg kommer pludselig i tanke om at jeg ikke havde nogen kuglepen tidligere på aftenen, og derfor måtte skrive med blyant i min drømme-log, og hmmmm, det hænger da ikke rigtig sammen med at jeg nu har siddet og skrevet 4 sider med en velfungerende kuglepen som lå midt på dagbogen.
Det var fuldstændig som det vi kalder virkelighed. Intet imiddelbart mistænkeligt over situationen, alting var normalt. Indtil jeg genkendte mit måske lidt subtile dream-sign:) Derefter fløj jeg mig en tur i universet, he he.
Det er SÅ fedt at lucid dreame!!
Men medmindre man er sporadisk heldig at have disse natlige oplevelser, som jeg synes kan føles som paranormale trip, eller øver sig intenst i at forstå denne kobling mellem drøm/virkelighed via lucid dreaming over en periode, så vil jeg stadig påstå at langt, langt de fleste mennesker i vores verden slet ikke har forstået at de/vi lever et liv, hvor en potentielt stor del af det, er (fiktive) drømme-erindringer.
Det er jo faktisk også lidt det Waking Life bl.a. handler om. Yderst interessant.
Men altså, der skal træning til. Det lyder lidt "fitness-agtigt", men det er grineren. Især når det til sidst lykkes. For mig tog det 3 ugers intens nørderi og vilje, Alting flyder nok lidt sammen i den periode, hvor du begynder at opdage hvordan at du kan tage din fulde bevidsthed med ind i et totalt crazy alt-er-muligt-drømmescenarie.
Jeg måtte faktisk holde en pause fra den intense lucid dreaming, da jeg til sidst begyndte at opfatte drømmene som virkelighed. Fordi de føltes næsten mere virkelige end mit vågne stadie.
Min drømme-paralelverden blev ligestillet med den virkelige verden.
Men jeg tror det er naturligt at nå til et mætningspunkt før eller siden. Ligesom at man heller ikke har lyst til at tage LSD rigtig mange dage i streg.