Kjær skrev:
ConfusioN skrev:
hvis i vil ha en uddybelse gir jeg gerne det, gad bare ik til at skrive en masse nu

Jeg vil mægtig gerne have en uddybelse, hvis det ikke er alt for meget.

Tråden er til for den slags.

først vil jeg lige sige at grunden til jeg ik har svaret endnu er at jeg ik rigtig har ku ta mig sammen til at skrive så meget, men nu tager jeg mig lige i røven, men vil prøve at gøre den lidt kort da det ellers tager mere tid at skrive end jeg har tålmodighed til

siden 6. klasse i folkeskolen begyndte jeg at snakke mindre og mindre med alle dem jeg kendte fordi de simpelthen var for overfladiske og ik rigtig tænkte sig om, både overfor sig selv og andre og det gad jeg simpelthen ik.. så har altid så snart jeg har mødt modstand skubbet tilbage endnu hårde fordi jeg ved at jeg det er forkert hvad de gør..
har altid haft en hyperaktiv tankegang og har aldrig ku lade være med at tænke over alt og hvorfor man ik bare gjorde sådan og sådan og så ville det gavne meget mere.. (men min logik er åbenbart langt fra de fleste andres)
hvordan ved jeg da?
fordi jeg altid prøver at handle ud fra hvad der er gavner flest mulige mennesker, og har altid prøvet at hjælpe folk der havde brug for det og tit uden de selv ved at jeg faktisk har hjulpet da jeg ik presser på men lader dem selv tag beslutninger og bare være flink på en diskret måde uden at tråde nogen over fødderne, da jeg ved med mig selv at jeg er en hyper følsom person og sikkert altid vil være det (har derfor altid os' været lidt).. dog var det først begyndt at bli slemt efter 5. klasse, da jeg førhen altid bare har vist mig og spillet smart overfor de andre, men samtidig hjulpet dem som blev drillet osv.
nå videre.. jeg havde så enkelt ven fra folkeskolen jeg næsten kun snakkede med da jeg synes han var flink og de andre drillede ham på en måde da han vejede ca. 110kg dengang (idag har han dog tabt sig enormt meget og er ik tyk det mindste)..
nå, vi var så venner og jeg generelt var temmelig deprimeret pga jeg ik fattede hvorfor folk overalt i denne verden var så dumme og ignorante og var ret ligeglade med andre.. jeg startede så i 7. klasse med at interesser mig for stoffer og begyndte at læse rigtig meget om det og fandt hurtigt ud af at regeringens stof info var bullshit af værste kaliber..
efter at have læst i 1½ år ca. beslutter jeg mig så for at jeg gerne ville prøve svampe, lsd og mdma (ecstasy)..
ka ik huske hvornår man begyndte at interesser mig meget for ejay da det kom og sad konstant (8 timer om dagen) og legede med det og gad ik snakke med nogen udover min ven..
jeg starter så i 10. klasse på en anden skole for at gøre et eller andet og prøver så hash første gang på en studietur til kbh der... synes ik rigtig det virkede dog..
senere efter jeg er blevet 18 er jeg så taget til min første technofest da jeg altid siden helt lille har ku li det musik og har fulgt udviklingen siden da (fra 2unlimited og scooter osv, og til kindzadza med flere)..
nå til den fest prøver jeg så ecstasy (kix) for første gang og får et indblik i en anden verden og me like

bestiller så 10g tørret hawaii fra en webshop dengang (endda sindsygt billigt) og begynder at lege med dem..
og først var det bare sjov og ballade, men fandt hurtigt ud af at jeg ku bruge de her stoffer som værktøjer til at begynde at heale min psyke og forstå hvorfor jeg havde det som jeg havde og hvordan alt ting hang sammen osv (og samtidig komme på indre eventyr få inspiration til at lave mere kreativt musik).. ska lige siges at jeg er begyndt at lave musik mere seriøst på det her tidspunkt..
efter mange oplevelser på mdma finder jeg langsomt ud af at der ingen grund er til at være genert, hvorfor sku jeg bekymre mig om hvad folk tænker mig om mig, ku jo ik ske noget ved at jeg bare var mig alligevel..
ska lige siges at en af mine store problemer altid har været kontakt med hunkøns væsner og desværre stadig er det.. da jeg i 6. klasse blev droppet af mine første kæreste som jeg har haft i 3 år der (uden hun selv turde at fortælle mig det og bare fik 2 veninder til det).. det blev jeg sku meget såret af og har sidenhen haft manglende selvtillid da jeg var en ekstrem følsom person..
men mdma'en har så hjulpet mig frem i den her process har formået at få kontakt til mit sande jeg under rusen og forbedret det i hverdagene..
svampe/lsd/mdma har jeg så brugt flitigt til selvterapi og fået det bedre med mig selv og omverden og har lært at slappe af og ik tænke så meget over ting jeg ik ka ændre alligevel.
og har derved begyndt at hive mit sande jeg tættere og tættere ind i min bevidsthed..
og har ik fortrudt det det mindste, men ka godt være det kun har hjulpet på mig pga jeg altid har været stædig og ik vil tabe nogen kamp mod nogen og jeg føler den her kamp er mig mod verden og jeg ska nok vinde og samtidig gøre mit for at forbedre den når jeg er klar engang..
hmm.. det var hvad jeg lige ku kradse, blev godt nok en lang smøre alligevel, men har du/i spørgsmål angående nogen af tingen så spørg endelig løs
vil lige sige at jeg altid har følt mig udenfor og jeg stadig gør det (har lige siden jeg var helt lille følt mig meget klogere og mere vis end alle andre uden at ha noget at bevise det med udover min utrolig lærnemhed..
føler lidt at det er folk ik rigtig har fundet ud af hvordan tingene hænger sammen, og det muligvis kommer med alderen eller i det næste liv