Hej Psy
Så har jeg endelig prøvet LSD,
efter 4 års planlægning, og nu vil jeg gerne dele min mening med jer og høre jeres også.
Faktisk har jeg prøvet det to gange - første gang i uge 39 og anden gang her i weekenden (uge 41) - jeg burde nok have ventet længere tid, men nu er der ikke mere tilbage, så næste gang er ikke lige foreløbigt.
Første gang var lidt for spontant. Jeg skulle have besøg af en efterskole-kammerat, der også skulle medbringe mærkerne. Han blev desværre forhindret, så han sendte dem med posten.
Jeg havde egentlig besluttet, at det ikke skulle ske uden ham, da han er en erfaren herre med godt styr på det... Men så stod jeg pludselig med mærkerne i hånden... Jeg ringede til en anden kammerat (vi kalder ham A) og spurgte, om han var klar. Det var han, og 20 minutter efter var han hjemme ved mig. Vi drak 2-3 øl for ikke at være for nervøs, så tog vi et mærke hver og puttede under tungen i 10 min. derefter tyggede vi og slugte det.
Efter 1-1,5 time begyndte det at krible, og jeg blev mægtig godt humør.
Jeg havde også besøg af en tredje kammerat og hans kæreste. Jeg fornemmede, de var uvenner over et eller andet - jeg ville gerne have dem til at lade være, men jeg kunne simpelthen ikke formulere det i mit hoved, så mig og A gik en tur over i en park i øsende regnvejr.
Det var ret mørkt, og det var mega sjovt at gå på græs, for det føltes som at gå på en hoppeborg eller sådan noget. Jeg kunne ikke rigtig vurdere om det egentlig var græs eller mudder, jeg gik på.
Vi gik op på toppen af en høj bakke og kiggede på fuldmånen. Skyerne var tynde den aften og bevægede sig hurtigt over himlen, og LSD'en fik det til at se for fedt ud - skyerne flød ind i hinanden, smeltede sammen og blev til mønstre og figurer, der var bange for månen.
Vi hørte musik på min iPhone og sangen skiftede til Power Mix med DJ Tiesto. Ud af min øjenkrog kunne jeg se lysglimt, der passede til musikken - det gik op for mig at denne bakke, ville være perfekt til et intimt rave-party, og jeg legede med tanken og så billederne i mit hoved, mens vi begyndte at hoppe rundt i regnvejret, hvor efter vi tog hjem igen.
Da vi kom tilbage var der gået 2-2,5 time siden vi indtog det, og vi ville gerne have mere knald, så vi tog et mærke mere.
Den tredje kammerat og hans kæreste tog hjem her omkring, så vi kun var mig og A... og så kom der mere knald på - meget mere knald på:
Alt bevægede sig -
mit tapet blev helt psykedelisk, skyggerne var blevet dynamiske, hjørnerne af rummet sejlede og musikken var fucking amazing.
En tanke, der skulle gå igen og igen resten af aftenen, kom til mig: "Alt er flygtigt"... Hver gang jeg ville fortælle A om en af mine fantastiske tanker eller idéer, eller bare hvordan jeg havde det, var det forsvundet inden jeg nåede at formulere det. På samme måde var hvert eneste hjørne i rummet, hver eneste skygge og hver eneste hallucination jeg så på mit tapet, meget flygtig.
Jeg ville have mit tøj af, da jeg følte det var i vejen. Jeg havde min arm i slynge den uge, så det var noget af en kamp - som om jeg ikke længere vidste, hvordan en skjorte fungerede. Med lidt hjælp fra A, lykkedes det dog til sidst.
Så begyndte jeg at få det smådårligt. Jeg sad i min sofa og lyttede til noget fedt 70'er rock, mens jeg kiggede rundt i min levende lejlighed, da jeg begyndte at miste kontrollen.
Jeg er vant til at være ham med styr på tingene, og det er ligesom den rolle jeg har fået i min omgangskreds - men nu havde jeg ikke længere styr på tingene, intet var som det plejer.
Jeg kunne stadig godt finde ud af at sige til mig selv, at jeg var på LSD, og jeg måtte tá imod, hvad det ville bringe - jeg vidste, at så længe jeg ikke sprang ud af vinduet, var LSD da i det mindste ikke dødeligt – men det var ikke nok.
Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvem fanden jeg skulle ringe til, hvis det skulle gå galt...
Det var som om min krop ville af med virkningen, så jeg gik ud og brækkede lidt slim op, men virkningen blev der naturligvis.
A var begyndt at kede sig og spurgte, om vi ikke skulle gå en tur.
Det tog 3 forsøg at få tøj på igen, men til sidst lykkedes det og vi kom udenfor. Udenfor var alting meget bedre, jeg fik det hurtigt bedre.
Vi begyndte at gå hjem til A for at hente hans røg. Jeg var ufattelig nervøs for at rende i problemer, for jeg havde ingen idé om, hvordan jeg skulle kunne snakke mig ud af noget som helst - og jeg var da slet ikke i stand til at slås.
En gut er på vej over vejen, og lige da jeg har afsluttet den tanke, stopper han op og går ind på vores fortov igen... "Fuck" tænkte jeg bare, men det viste sig, bare at være en vanvittigt stiv polak, der ville låne en lighter.
Jeg havde en følelse af, jeg ventede på noget eller ledte efter noget eller nogen, men jeg kunne simpelthen ikke finde ud af, hvad det var... Jeg nåede frem til, at det jeg i bund og grund manglede, var én jeg følte mig tryg ved i tilfælde af noget skulle gå galt, og det måtte rigtig gerne være en pige – jeg havde ellers regnet med, at når jeg vidste hvad jeg søgte, var det nemmere at håndtere, men tanken forsvandt aldrig.
Da vi kom tilbage til lejligheden igen, var jeg slet ikke så påvirket længere, men jeg var stadig bange for at få det, som før vi tog af sted, så jeg gav mig til at spille GTA IV på Xbox, hvilket var vildt lækkert.
Så røg vi nogle joints og det var så det trip.
Jeg vil ikke kalde det badtrip overhovedet, men jeg vil heller ikke sige det var et godt trip, fordi jeg ikke rigtig kunne håndtere den manglende kontrol, hvilket jeg havde regnet med at kunne.
Dagen efter snakkede mig og A om, at vi begge to havde følt vi ledte efter et eller andet. Problemet har nok været, at vi ikke havde snakket om, hvad vi ville med trippet - men det havde jo også været svært, når vi ikke vidste hvad vi kunne forvente.
Hvordan beslutter I, hvad jeres trip skal bruges til, og hvordan når I så målet?
"Alt er flygtigt" blev ved med at køre på repeat i mit hoved, og "ordsproget" gav vanvittig god mening og føltes nærmest som en åbenbaring. Har I prøvet lignende og hvad var det?
Anden gang var ikke helt så spontant, men heller ikke 100 % gennemtænkt - til gengæld startede vi om eftermiddagen, for at få noget af dagslyset med.
En anden kammerat ville også gerne prøve LSD, og jeg havde 2 mærker tilbage, så han købte det ene. 1-2 timer efter indtagelse oplevede jeg igen kriblen og vældig godt humør. En time efter havde det ikke ændret sig voldsomst - ingen hallucinationer eller noget, men musikken lød rigtig lækkert. Så vi gav os til at ryge hash, og havde en fantastisk dag.
Der er ikke vanvittigt meget at fortælle om anden gang, for der skete ikke noget vildt - det var bare en dag som så mange andre, men med højere humør og dybere tanker.
Tror I anden gang var federe pga. den lavere dosis eller fordi jeg vidste, hvad jeg kunne forvente?
Og burde anden gang egentlig ikke have været vildere, selvom det kun var et enkelt mærke? Måske havde jeg stadig tolerance fra sidste trip?
Efterfølgende er jeg selvfølgelig blevet spurgt, hvordan det var. Jeg synes det er meget sammenligneligt med svampe, og man griner meget - ikke som når man ryger og får grineflip over noget mere eller mindre konkret. På LSD er man bare generelt i godt humør og har derfor lettere ved at grine. Hvad siger I?