Psychedelia.dk

Hej allesammen, håber i er kommet godt og sikkert ind i det nye år og at det bliver et spirituelt frugtbart år for jer
Jeg føler ihvertfald selv at det her år bliver noget for sig (håber)!

Jeg er mange gange stødt på ordet egodød og forstår det til dels (tror jeg)
Det er noget med at man smider de personlige grænser man har i hverdagen og får et frit perspektiv på alle de tanker der nu må opstå i sit hoved.

Men er der ikke nogen herinde der ku uddybe det lidt, fortælle jeres erfaringer med fænomenet eller bare linke til noget der kan bruges...

Jeg er i tvivl om jeg selv har oplevet det, har haft mange vilde tripture og gjort/ment og sagt en masse som ellers ikke falder mig ind men er ikke sikker på om det overhovedet har noget at gøre med egodød?

På forhånd tak - Cubensis

jeg vil tro at det når du føler at du har mistet din identitet. Hvis nogen spurgte dig hvem du er, ville du ikke have nogen anelse om det eller hukommelse.

ego er vel vores bevidsthed, og det må være den vi mister kontakten til under en egodød.

Hvis du er i tvivl om det, har du nok ikke oplevet det man normalt kalder "egodød"...

_________________

Hvis denne beskrivelse er korrekt så har Odden sgu ret, det har jeg ikke prøvet!!

Troede at ego var ens personlige træk, vaner og holdninger...

Men savner stadig en bedre beskrivelse af det, hvad sker der i hovedet på en person der oplever egodød, bliver man frustreret over fænomenet eller glider ens tanker videre til andre spændende steder, hvordan føles det??

Det er vel forskelligt fra hvilket stof man oplever det på... ku forestille mig at folk på GHB har oplevet det men er ikke videre interesseret i det stof... Hvad med svampe/syre/2CB og lign. nogen der har erfaringer m egodød på disse stoffer?

Jeg har aldrig oplevet egodøden på GHB, jeg ved ikke om der er nogen der har?? Derimod er LSA, LSD, SVAMPE, 2C-X, osv, lige sagen mht egodød, imo.

her er en meget velskrevet rapport skrevet af odden

mvh bubbles

Pyha sikke en tur... Fik helt kriller i maven af at læse det!

Nu forstår jeg... Tak for linket!

Skal man virkelig op i så heroiske doser for at bryde igennem eller afhænger det mere af hvor selvfikseret man er... Ku forestille mig at det kunne gå hen og blive et rent mareridt hvis man ikke kunne give slip!

Der er nok ikke nogen fast grænse for hvornår "ego-død" indtræder. Det er ikke fordi man kan sige at det er noget man oplever på 4g svampe eller 200 ug LSD eller noget i den stil. Men af de triprapporter jeg har læst, hvor folk har oplevet det, sker det først oppe i de højere doser, selv om mange godt kan komme igennem et højdosis trip uden at opleve det.

Som jeg ser det, er det ikke noget man selv kan fremkalde. Det er noget der sker spontant uafhængigt af sted og stof og jeg må sgu sige, det lader til at få de fleste til at skide i bukserne af skræk. Heldigvis for Odden (i ovenstående triprapport) havde han en god ven til at få ham tilbage på rette spor, men jeg er ret sikker på at mange bad-trips opstår som følge af begyndende ego-død og den automatiske angst-mekanisme når "frygten for tab af selvet" sætter ind. Jeg mener Freud har arbejdet en del med psyken og dens beskyttelse af sig selv og derigennem denne angst for tab af selvet/jeg'et.

Nej, jeg oplevede min første egodød på 10g morning glory, og har efter den oplevelse, haft nemmere og nemmere ved at overgive mig selv, og acceptere ego-nedsmeltningen!

Props til Odden for den rapport!

bubbles

heh jeg tror det er det samme jeg mente med mit "miste sig selv" topic, det lyder lidt skræmmende

Hey zorglub, det var netop dit topic der fik mig til at spørge!



Findes der nogen bestemt bog hvori denne bestemte del af hans arbejde er beskrevet?

Det lyder som den oplevelse jeg har søgt et stykke tid, 'den ultimative stofpsykose' Er her nogen der har oplevet begyndende egodød og derefter badtrip??

Hvis der er er andre der har oplevelser mht. dette så skriv gerne!
Indtil videre takker jeg for de gode svar!

Venlig Hilsen - Cubensis

Zlazkefrø det virker lidt som om at du har misforstået begrebet egodød, både i det at du tror at GHB ville være et godt stof til at fremtvinge oplevelsen men også i det at du kalder det 'den ultimative stofpsykose'..

Egodød er jo ikke bare et eller andet stofinduceret koma stadie, hvor du "glemmer dig selv"..

Jeg ved nu heller ikke så meget om det selv, så kan ikke rigtig komme med så meget brugbar information.

Du burde evt. læse Den Tibetanske Dødebog, der netop omhandler hele emnet omkring det at dø. Har desværre ikke haft tid til at læse den endnu, så ved ikke hvor meget det lige handler om egodød, men under alle omstændigheder er der mange spændende informationer i den.

Den kan iøvrigt findes hér.

jeg har selv prøvet det på 10g morning glory. Men efterhånden som tiden går bliver minderne mere utydelige, så jeg venter på at sammeligne det med næste trip med samme styrke for at se, om jeg har snydt mig selv. Men det var ikke et indadvendt katatonisk mareridt som man måske ville forvente... nu har jeg så aldrig været meget for at afstøbe mit ego alligevel.

Som Entheo siger.

Tag og læs Den Tibetanske Dødebog.

Efter min egen nærdødsoplevelse/Egodød, viste jeg ikke der fandtes sådan en bog.
Da jeg en dag var hjemme hos en ven, og han havde Den Tibetanske Dødebog, og jeg gav mig igang med at læse den.
Efter selv at have læst den hele igennem, tænkte jeg det er for vildt der her? Hele min oplevelse står jeg her?! Og ja jeg læste faktisk bogen igen.
Efter jeg havde læst bogen fik jeg svar på alle de spørgsmål.



Genfødt eller død?

Jeg kunne godt tænke mig at vide lidt mere fra nogen der har prøvet det, er det en skræmmende oplevelse?

Ved man stadig hvad man laver i den fysiske verden når man er "død", har man en anelse eller er man fuldstændig væk?

Kan det være behageligt eller er det altid skræmmende?

Er oplevelsen noget i søger eller noget i helst vil undgå?

Hvad med bagefter er der ting at tænke over, ting der er anderledes, uforudsete konsekvenser?

Der bliver rodet lidt rundt i begreberne - forståeligt nok fordi der ikke findes en eksakt måde at tale om disse ting på. Begreberne er simpelthen ikke gearet til at beskrive hvad der sker.

Det jeg oplever under ego-død er at min personlighed forsvinder. Med det mener jeg min historie, mine vaner, mine holdninger og alle mine ideer om hvem jeg er og hvordan verden er skruet sammen - på både godt og ondt. Det der er tilbage er en form for bevidsthed, som er i stand til at observere hvad der sker. Oplevelsen er også at denne form for væren er mere "oprindelig" og et eller andet sted også et mere ægte udtryk for det at være mig.

Tilstanden kan være skræmmende, men det er kun i overgangene til og fra når personligheden gør vrøvl over at blive mere og mere ubetydelig - eller når den kommer tilbage og siger "Hvad fander sker der her!"

Jeg tror at det som er tilbage ved en egodødsoplevelse bedst kan beskrives som sjælen eller den oprindelige natur.
Mange spirituelle retninger kredser om døden og det at miste sit ego blandt andet ved at forberede sig på døden gennem forskellige øvelser. - Og det er nok også det bedste, hvis man vil undgå at blive en gris i sit næste liv

Her er et link til en meget grundig beskrivelse/manual til ego tab ved hjælp af psychedeliske stoffer, som er baseret på den tibetanske dødebog.
http://deoxy.org/psyexp.htm

jeg tror også jeg vil betegne "egodød" som en rigtig død. dvs, den er ikke rigtig, men den opleves som rigtig; lemlæstelse, at blive spist, opslugt af ild, og alle disse mere eller mindre mytiske ihjælslåelsesscenarier. den rare viden at holde i sit baghovede, er at der altid er en genfødsel ventende på een bagefter døden.

stanislav grof's "books of the dead" er en lille men god opsamling over alle verdens dødebøger, og beskriver også disse transcendensprocesser på diverse vis, og det er god læsning, sammen med leary og metzner's arbejde.

man kan også transcendere sit ego uden at "dø til det" men der er altså ingen "død" involveret. det gør man også gradvist hele tiden, dog er det sjældent at man kommer særlig langt uden en tilbagesvingende refleks. men ja, du kan lige pludselig være ét med himmel og jord eller hvad end nu, og så er du langt ude over ego'et, men så har du altså ikke oplevet egodød, "bare" transcendens.

sådan er min opfattelse af min egen opfattelse og den bredere opfattelse.

Ahem, jeg vil godt lige komme med en advarsel om at bruge Timothy Learys guide baseret på den tibetanske dødsbog:

- citat af Arthur Kleps - Acid Dreams, s. 110

Dermed ikke sagt at den ikke kan bruges, men man skal ihvertfald passe på

Jeg har hvertfald oplevet det som der står beskrevet i Den Tibitanske Dødebog.