Jeg genopliver lige denne gamle tråd vedr. "piller i posten", da min sag nu har været for retten.
Se evt. her:
http://www.psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=5&t=26648Jeg tror virkelig, at nogle kan bruge mine erfaringer til noget. Jeg reklamerer ikke for at bestille benzodiazepiner etc. over nettet, men vil slå fast, hvor vigtigt det er at gøre krav på sine rettigheder vedr. bevisbyrde.
Jeg blev sigtet for 60 piller Diazepam, der var sendt fra Østeuropa via alm. brev, og som blev opsnappet i CPH lufthavn. Til afhøringen fik jeg at vide, at jeg lige så godt kunne "indrømme", og at jeg havde en tabersag, og at der i denne type sager nærmest var omvendt bevisbyrde - dvs. jeg skulle fremlægge beviser for, at jeg ikke havde bestilt de piller (fx via kontoudskrifter etc.). Og som politimanden så sødt sagde, så ville det at acceptere bøden på 3000 kr. være meget smart, da det ikke ville figurere på en straffeattest i modsætning til, hvis retten dømte mig skyldig (jeg har netop afsluttet uddannelse og skal søge job).
Jeg kan i læse mig til herinde, at mange erkender her ved første møde hos politiet, lader sig presse uden at hyre en forsvarer osv. Problemet er måske også, at man selv skal betale for advokathjælp i bødesager. En bøde på 3000 kr. kan således hurtigt koste det samme som ved frikendelse, hvis advokaten skal have for 2 timers arbejde (jeg slap dog med 2200).
Forsvareren mente ikke, de kunne dømme mig på et brev alene. Det eneste, politiet havde, var nemlig en kuvert med mit navn på (som det vel oftest er).
Den store dag i Københavns Byret kom efter mange måneders nervepres. Anklageren spurgte mig, om jeg havde nogen idé om., hvem der kunne have sendt pillerne, om jeg kendte nogen i det pågældende land etc. Jeg kunne kun svare benægtende til begge dele, men nævnte kort, at det fx kunne have været min kærestes ex, der havde sendt pillerne for at ramme mig, at det kunne være postbuddet der brugte min adresse (to af mange teorier).
Her var vel gået ca. 2 minutter, før anklageren spurgte dommeren, om de kunne "trække sagen". Dvs. opgive sagen i retten på grund af manglende beviser. Glædet var derfor stor, for i stedet for at blive frikendt, blev sagen helt trukket tilbage og vil ikke stå som afgørelse på straffeattest mv.
Pissesurt dog at skulle vente så længe, for at de så først i retten indser, at de fra starten ikke har haft en sag. Pissesurt at skulle betale 2200 til en forsvarer for en sag, som burde have været droppet, og som staten ikke refunderer. Og meget tarvelig opførsel fra politiet i øvrigt!
Til de andre herinde, som har lignende sager kørende, så lær af denne historie. Er du så uheldig, at der lander et brev i lufthavnen med dit navn på, så vær stædig og stå fast på din ret - politiet har været nogle røvhuller i min sag og prøvet at presse mig, tilsyneladende også ved at lyve om domspraksis.
En anden ting er, at politiet ikke kan få adgang til kontooplysninger (Visa etc.), når det drejer sig om bødesager af denne type. Det tror jeg, at mange herinde ikke ved. Så forsøger politiet at få dig til at skrive under på en blanket, hvor man giver dem tilladelse, så lad være.
Godt nytår