Jeg er selv kommet ud af et dololmisbrug her for nogle måneder siden.
Jeg havde et kortvarigt misbrug på ca. 6-8 måneder, på ca. 300 mg dagligt, selvom jeg ikke havde nogle smerter, elle grund til at tage dem. Jeg blev bare afhængig af den lammende rus, fordi jeg havde brug for at skrue ned for bevidstheden i hverdagen. Sammen med dolol røg jeg en masse hash, og kombinerede også til tider med codein.
Jeg prøvede at stoppe næsten da jeg begyndte, jeg vidste med det samme at det egentlig var en skidt vane. Men det tog altså flere måneder før jeg til sidst trappede ned med 100 mg dagligt. Nyttelyst at sige havde jeg en forfærdelig abstinensperiode, ikke kun fordi jeg er meget svag overfor den psykiske afhængighed, men de fysiske abstinenser var altså også ret heftige. Jeg var godt og grundigt syg og sengeliggende i 1-1,5 uge, og så skulle jeg ellers bare døje med at jeg savnede min daglige lammelse.
Jeg savner ikke dolol mere, men jeg er heller ikke helt over det endnu. Jeg fik en svær deppression som følge af at jeg ikke kunne tackle hverdagen. Men jeg har også indset at mit problem stammer fra en hård opvækst, og er nu i psysisk behandling, så tingene lyser mere og mere op.
Min pointe er, du kan helt sikkert komme ud af det, du skal bare have viljestyrke og støtte. Arbejd med dig selv, kom ind til kernen af dit problem, for når du er afklaret med dig selv, så er du stærk nok til at droppe et misbrug og nyde det rigtige liv, og fornuftig omgang med stoffer, bedre