Det er skrevet før: Mennesker som arbejder indenfor staten er ikke nødvendigvis anderledes, end dem der arbejder i den private sektor. Men de kan selvfølgelig være det, hvis de føler et kald til at hjælpe andre, eller har fået en dårlig smag i munden pga. deres arbejde i en bank.
Folk i private virksomheder kan også føle et kald. Jeg har da selv holdt op med at arbejde indenfor staten fordi jeg fik dårlig smag i munden, og det kender jeg mange andre der har, så det også den anden vej. Har du nogensinde arbejdet med lovgivning? Prøv et par år i centraladministrationen, og du vil se helt anderledes på det. Folk er meget mere kyniske end de er i det private erhvervsliv. Sidder og gør alt for at bruge flere penge, dækker over fejl og ulovligheder, er kun interesserede i at holde deres ryg fri, har ingen respekt for borgerne, osv. Ikke alle selvfølgelig, men det forekommer rigtigt meget, desværre
Citat:
Private virksomheder har profit maksimering som deres mål. Det har en stat endnu ikke. Du må da kende forskellen.
Staten tilgodeser de med mest politisk indflydelse på det overordnede plan. På det nære plan tilgodeser embedsmænd deres egne, egoistiske interesser.
Citat:
Det er noget vrøvl, at eliter er skabt af stater. Eliter eksisterede før man overhovedet kan tale om noget, der mindede om en stat. Dengang havde eliter bare mulighed for at agere som det passede dem, med mindre de blev stoppet med vold eller trusler om det. Den moderne stat er i høj grad blevet til, for at tilgodese alle dele af samfundet og ikke kun de få.
Kender du ikke din historie? Med den moderne stat forsvinder den sidste rest af offentlig jord (fællederne) og de "dovne" (dvs. dem der levede alternativt) havde ingen andre muligheder end at sælge deres arbejdskraft til de nye kapitalistiske eliter, som sjovt nok var de samme som de tidligere. Det tyveri af ejendom er foregået i løbet af århundreder, så det starter før den moderne stat, men gamle stater er også stater. Du har ret i at konger, der herskede ved dekret kunne gøre hvad de ville, men til gengæld var de svage i forhold til den moderne stat, og folk der boede langt væk mærkede ikke meget til despoterne.
Så eliter hænger altså sammen med statsdannelse i meget høj grad.
Citat:
Det er tidligere blevet erkendt, at stater ikke er perfekte og selvfølgelig er det altid til nogen fordel og andres ulempe, når der reguleres. Nu mangler vi bare, at du kan forlade din naive og idealiserede forestilling om, markedet er perfekt. Det frie marked vil være til de stærkes fordel og de svage vil være overladt til mere eller mindre tilfældige almisser, fordi de ikke har noget sikkerhedsnet overhovedet.
De syge må tigge på gaden, eller hvordan forestiller du dig helt konkret de skal klare sig i en fri markedsøkonomi?
Jeg har ikke sagt at markedet er perfekt. Det er dig der siger det. Jeg siger at det er det bedste vi har.
Folk der ikke kan klare sig selv har kun en mulighed uanset samfundsform: at leve på andres nåde. Det gør de også nu. Hvor mange penge der er afsat til at helbrede cancer, hvor længe man skal stå i kø, etc. er ikke noget de syge og fattige selv bestemmer, men noget der fastsættes af politikere alt efter skiftende strømninger og meninger. Der er ikke nogen garanti for noget i nogen verden. Det er sådan set en stærk anarkistisk pointe. Som jeg ser det, lulle statstilhængeren sig ind i en puppe af falsk tryghed, hvor de tror at staten er en garanti, men anarkister ser det som det er.
i et hvert samfund er det derfor sådan at hvis de syges og fattiges velfærd betyder noget for folk, så vil de hjælpe dem, hvis ikke, så vil de skide på dem. Stat eller ej. Det vigtige er værdier, vil jeg mene. Hvad synes vi er vigtigt? Jeg synes det er vigtigt at hjælpe syge og fattige, og jeg har aldrig mødt et menneske, der var uenig i dette. Så derfor er jeg optimistisk. En frigjort økonomi er jo netop radikalt anderledes fordi det er umuligt at opretholde eliter i samme grad som under staten, og dermed distribueres rigdommen anderledes. Så jeg vil mene at et af resultaterne netop er mindre fattigdom, og det er sådan set også derfor jeg er tilhænger af frigjorte markeder.
Du nævner Brazilien og Thailand, men er det ikke netop stater, hvor eliter nyder godt af politisk særbehandling? Det var nærmere mig, der skulle nævne dem som eksempler på hvordan stater ikke er garanti for noget som helst, andet end særbehandling af de politisk velforbundne. Kan du se det?
Du stiller gode og relevante kritiske spørgsmål, synes jeg